Af JONAS SAND, REALITYPORTALEN - 04/05-17 10:42

Luksusfælden gjorde dem helt gældfrie: Men i dag er alt ikke ren lykkeLuksusfælden gjorde dem helt gældfrie: Men i dag er alt ikke ren lykke

TV3-programmet hjalp dem af med tårnhøj gæld, men alt er endnu ikke den store lykke hos parret.

storybild

Det var en positiv oplevelse for Michael og Tina, at de deltog i ‘Luksusfælden’ på TV3. Parret kæmpede med en stor gæld på mere end 1 milion kroner, som Tina havde taget med ind i forholdet. Men da eksperterne igen forlod parret, var den gæld helt væk.

– Det er jo helt fantastisk. Det havde vi slet ikke regnet med. Jeg havde jo en masse gæld, og selv om vi håbede på, at de kunne hjælpe os med noget af den gæld, så havde vi aldrig turdet håbe på, at de kunne få den helt væk, fortæller en lykkelig Tina til Realityportalen.dk.

– Jeg tror stadig ikke, at det er gået helt op for os. Man må stadig lige knibe sig lidt i armen, for det er jo noget, der har fyldt rigtig meget i mit liv i de seneste år. Så det er bare helt fantastisk, og deltagelsen i ‘Luksusfælden’ har været det hele værd.

LÆS OGSÅ: Arbejdsløs ‘Luksusfælden’-deltager trøsteshopper Kähler-vaser

At Tina kunne komme af med den store gæld skyldtes, at Michael netop havde solgt en andel i et hus og derfor havde 400.000 på sin konto fra den handel. Derudover solgte han under optagelserne en traktor for 65.000, og alle pengene smed han direkte i Tinas gæld. Og det var nok til, at eksperterne kunne forhandle den helt væk.

– Jeg har hele tiden sagt, at Michael ikke skulle være en del af det her, for det var min gæld og min fortid. Men jeg er rigtig glad for, at han ville hjælpe, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ville have gjort det samme, hvis rollerne havde været byttet, siger Tina.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Maria i stor sorg: Jeg har mistet mit barn

– Man hjælper jo hinanden, når man elsker hinanden, og vi kom et stort skridt nærmere vores fælles drøm, fordi han gjorde det. Så det er jeg meget glad for.

Tina fortæller, at hun helt har droppet at købe Kähler-vaser, som seerne ellers så, at hun købte mange af. I stedet er hun begyndt at sælge ud af tingene, og parret tænker mere over, hvilke ting de køber, når de handler.

– Der er gået helt sport i at sælge så meget som muligt og handle så billigt som muligt. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor meget jeg bare flygtede fra mine problemer før. Og min familie betyder meget mere end en død ting, der bare står på hylden, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’ sparede dem for rekordbeløb: Sådan går det i dag

LÆS OGSÅ: Luksusfælden’-ekspert skuffet over Trine: Der var jo ikke langt til målet

I programmet fortalte Tina og Michael, at deres store drøm var at købe et nedlagt landbrug sammen. Gælden spændte dog ben for den drøm, men selv om den nu er væk, har parret endnu ikke fået realiseret drømmen.

– Vi har ikke købt noget endnu, men vi har kig på noget. Men jeg er stadig ikke i job, og før jeg kommer det, kan det slet ikke lade sig gøre. Drømmen ligger lige om hjørnet, men det kræver altså, at jeg finder et arbejde. Det er de færreste, der vil låne en penge, når man er på kontanthjælp, siger Tina, der søger arbejde på livet løs.

– Jeg søger og søger og har også været til nogle samtaler, men jeg har altså endnu ikke fået et job. Det er lidt frustrerende, når man virkelig gerne vil, og når det faktisk er det eneste, der holder os fra vores drøm. Men jeg tror på, at det nok skal lykkes, siger Tina og slår fast, at de er meget glade for, at de valgte at tilmelde sig programmet.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx