Af - 26/08-14 15:54

Det så du ikke på tv: To måtte forlade Robinson efter vild dystDet så du ikke på tv: To måtte forlade Robinson efter vild dyst

Flere af deltagerne i årets Robinson Ekspedition kom slemt til skade i mandagens afsnit, men det så man ikke på tv.

***Over artiklen kan du gense gårsdagens dyst***

Næsten 300.000 seere kunne mandag aften se deltagerne kaste sig ud i Robinson Ekspeditionens første dyst.

Hvad de ikke fik at se, det var, at flere af deltagerne kom slemt til skade - to af dem i sådant et omfang, at de måtte forlade ekspeditionen.

Værten Jakob Kjeldbjerg kunne fra nærmeste hold se deltagerne tæske sig gennem murbrokker, balancere på en lang bom og vælte et bur med deltagere rundt.

- Jeg var nærmest chokeret over, at konkurrencen kostede deltagere. Men årets tema er relationer, og det gør, at der er endnu mere på spil, end der tidligere har været. Før gav deltagerne den gas for deres egen skyld, hvor vi nu nærmest er ude på et overdrev i forhold til, hvor meget de giver sig i dysterne, fordi de risikerer at miste deres kære. Desværre kom det til at koste nogle deltagere, at vi er oppe på det niveau, siger Jakob Kjeldbjerg og tilføjer:

- Men jeg synes, at skaderne sker på baggrund af uheld, og jeg har det fint i maven, når jeg tænker på, hvor godt konkurrencerne er blevet tjekket på forhånd. Hvis man gør det nemmere og mindre hårdt, så er det ikke Robinson Ekspeditionen længere.

Dennis kom slemt til skade
Hvilke to deltagere, der kommer så slemt til skade, at de ikke kan fortsætte ekspeditionen, vil TV3 ikke ud med før næste afsnit rammer sendefladen på mandag. Men metroxpress kan afsløre, at blandt andre deltageren Dennis følte sig hårdt ramt, efter adrenalinen havde lagt sig, og hans deltagelse beskrives som værende i stor fare.

Den stærke mands uheld skete, da han nærmest ene mand forsøgte at rykke buret med holdkammeraterne i.

Flere kommer til skade
Jakob Kjeldbjerg afslører, at mandagens tilskadekomne ikke er de eneste, der kommer slemt til skade i denne sæson.

- Der er desværre flere. Det er skader, der sker, fordi fråden nærmest står rundt om munden på dem. De kæmper for både dem selv og deres kære, og derfor er det måske lige 5-10 procent mere alvorligt for deltagerne, end det tidligere har været, siger Jakob Kjeldbjerg, der gerne vedkender sig sit ansvar.

- Jeg har lavet utroligt mange konkurrencer gennem tiderne. Også nogle, hvor jeg har måtte indrømme, at de var oppe og kysse grænsen for, hvad man kunne byde deltagerne. Men det synes jeg ikke, at vi er i år. Jeg må tage et ansvar, for det er mig, der pisker dem og råber ‘Sæt i gang’ og er med til at få de sidste procent ud af dem, siger han.

- Vi gennemtjekker og dobbelttjekker konkurrencerne, og vi var ikke oppe i et grænseland for mig. Det var ren uheld.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx