Af THOMAS BRUNSTRØM - 11/05-17 09:59

Overnaturligt gøglOvernaturligt gøgl

Engang spændende Guy Ritchie virker som en dårlig parodi på sig selv.

storybild

‘Kong Arthur: Legenden om sværdet’ blev pitchet som ‘Ringenes herre’ møder Guy Ritchies ‘Snatch’. Det lyder jo besnærende, men selv om Guy Ritchie før har haft held med at puste nyt liv i meget gammel - kendt materiale – i ‘Sherlock Holmes’-filmene – lykkes det slet, slet ikke at gøre legenden om Kong Arthur til noget interessant. Eller bare ikke-kedeligt.

Har du set dem alle? Her er verdens 10 bedste film
Har du set dem alle? Her er verdens 10 bedste film

Charlie Hunnam, der bortset fra accenten spiller Jax fra ‘Sons of Anarchy’ igen, er den unge Arthur, der efter at have trukket et sværd ud af en sten afsløres som Englands retmæssige konge. Problemet er bare, at hans onde, onde onkel sidder på tronen, så Arthur allierer sig med en kulørt flok riddere og slagsbrødre og tager kampen op.

Ritchie betragter det originale forlæg som yderst vejledende, og det ville også være rigtig fint, hvis han havde fået nogle fede ideer. Det har han bare ikke. Filmen er fyldt med Guy Ritchie-trademarks: hidsig klipning, hurtig dialog og flashbacks og flashforwards, der bliver fortalt af karaktererne. Det var sejt i film som ‘Rub, stub og to rygende geværer’ og ‘Snatch’, men virker efterhånden, som om Guy Ritchie parodierer sig selv.

TV3 søger en 'slatten eller fedladen fyr' - er det dig?
TV3 søger en 'slatten eller fedladen fyr' - er det dig?

Filmen er heller ikke nær så clever, som den selv tror, den er, og mange potentielt spændende situationer løser sig, da nogen eksempelvis pludselig kommer i tanke om, at de kan fremtrylle en gigantisk slange, der kan æde skurken.

Der er også gigantiske elefanter, gigantiske flagermus og gigantiske rotter, og i det hele taget virker det, som om Ritchie introducerer store CGIdyr, hver gang han er bange for at kede folk.

Dansk zoo tvang Disney til at ændre navn på stor film
Dansk zoo tvang Disney til at ændre navn på stor film

Jude Law er heller ikke skideheldig med sin skurkerolle, der er så ond, at han både går i sort læder, myrder folk fra sin egen familie og heiler bare hvis nogen skulle være i tvivl om, hvem der er skurken.

Filmen er første del af en planlagt serie på seks, hvilket muligvis forklarer, at dele af plottet flagrer umotiveret rundt i luften. Eksempelvis medvirker svenske Mikael Persbrandt som en viking, der ikke har nogen som helst funktion i historien.


LÆS OGSÅ: Dansk dokumentarfilm vinder alt på prestigefyldt festival

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx