Af - 26/06-17 14:02; Opdateret: 26/06-17 16:41

15 år gammel Hollywood-film forudså vores hverdag skræmmende præcist15 år gammel Hollywood-film forudså vores hverdag skræmmende præcist

Steven Spielbergs 15 år gamle Hollywood-blockbuster 'Minority Report' læner sig utroligt meget op ad vores hverdag i dag.

storybild

Tom Cruise og Steven Spielberg. (Billede: Scanpix/Toru Yamanaka)

Det er 15 år siden, at den populære Steven Spielberg-film 'Minority Report' med Tom Cruise i hovedrollen udkom. Og selv om vi endnu er langt fra mange af filmens forudsigelser om fremtiden, så er der alligevel fem af filmens dengang futuristiske forudsigelser, som i dag er virkelighed.

Året er 2054, og i rollen som officer John Anderton forsøger Tom Cruise i filmen at opklare mord. Verden ser noget anderledes ud end den, man kendte i 2002, men allerede nu, 15 år efter, ser mange af filmens dengang dystopiske forudsigelser ud til at være en del af vores dagligdag.

Det britiske medie The Independent har fundet fem forudsigelser fra filmen, som i dag er virkelighed.

Førerløse biler

Når vi i år 2054 skal fra et sted til et andet, så vil det ifølge filmen komme til at foregå i førerløse biler. Men allerede i dag eksperimenterer man med førerløse biler, og i Danmark har regeringen åbnet op for teknologiske testcentre for førerløse biler, der skal testes på dansk grund.

»Vi skal gøre det hurtigere og nemmere at afprøve ny teknologi rundt om i landet,« har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udtalt i den forbindelse.

Danmark bliver globalt testland for ‘fremtidens bil’
Danmark bliver globalt testland for ‘fremtidens bil’

I udlandet er man også godt på vej med de førerløse biler, og Google har de seneste mange år testet fartøjer, der blev styret uden hjælp fra et menneske.

Tilpassede annoncer

I filmen bliver John Anderton forfulgt af annoncer og reklamer, der nævner hans navn. Og selv om vi endnu ikke er nået til et punkt, hvor reklamerne kender vores identitet, så er vi alligevel kommet til det punkt, hvor vi ikke kan gå gennem vores Facebook-feed uden at blive mødt af annoncer eller reklamer for produkter, som vi tidligere har søgt eller kigget på.

Ansigtsgenkendelse

Ansigtigtsgenkendelse og nethindescannere holder styr på borgerne i 'Minority Report', og det forsøger John Anderton desperat at undgå. I dag er det langt fra lige så udviklet som i filmen, men ikke desto mindre er det noget, som mange faktisk dagligt benytter sig af.

I kameraet på de fleste smartphones er der nemlig indbygget ansigtsgenkendelse, der kan læse, hvor på billedet, der er et ansigt. Hertil skulle FBI ifølge The Independent siden 2011 have arbejdet på netop ansigts- og nethindegenkendelse, der kan hjælpe computere med at lede efter kriminelle i bybilledet.

Trykfølsomme skærme

Da Minority Report udkom i 2002, var det de færreste, der havde fantasi til at forestille sig, at fremtidens computere ville være med trykfølsomme skærme. I filmen er skærmene noget større end nutidens smartphone, men de er trykfølsomme - akkurat som vi kender det i dag.

Han forudså Trumps valgsejr: Her er hans nye forudsigelse
Han forudså Trumps valgsejr: Her er hans nye forudsigelse

Hertil har eksempelvis Kinect-teknologien, der er udviklet til spillekonsollen Xbox 360, gjort det muligt at interagere med en skærm uden overhovedet at røre den.

Stemmestyrede hjem

Med en simpel ordre kan John Anderton styre sit hjem med sin stemme, og det er rent faktisk noget, der allerede i dag er muligt. Amazon har eksempelvis udviklet deres Echo-enhed, hvor man ved hjælp af stemmestyring kan kontrollere musik, alarmer og få informatiom om vejret, trafik og nyheder.

Det samme gør sig gældende i de fleste nyere smartphones. iPhone har eksempelvis den fiktive kvinde Siri indbygget, der ved hjælp af stemmestyring kan ringe op til bestemte numre, lave Google-søgninger og give relevante og aktuelle informationer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx