01/02-14 20:39

Tidligere kriminel snupper en Bodil-prisTidligere kriminel snupper en Bodil-pris

Tredje gang var lykkens gang for den tidligere hårdkogte kriminelle Roland Møller. Nu har han vundet en Bodil.

storybild

Tredje gang var lykkens gang for den tidligere hårdkogte kriminelle Roland Møller. Nu har han vundet en Bodil. (Billede: Polfoto)

Han har begejstret som indsat i fængselsdramaet "R", som sømanden Jan i Tobias Lindholms "Kapringen" og senest i Michael Noers roste film "Nordvest".

Alle tre roller har indbragt den tidligere kriminelle Roland Møller Bodil-nomineringer, men det var først lørdag aften, at han endelig kunne gå på scenen og modtage en statuette for sit skuespil ved prisuddelingen i København. Her fik han prisen for bedste mandlige birolle.

- Roland Møller spiller den rockerrelaterede Bjørn i Michael Noers "Nordvest" og det gør han selvfølgelig så skræmmende realistisk, at vi ikke tør andet end at give ham den Bodil, vi nu flere gange har viftet ham om næsen med.

Vinterberg tabte – ramt af 'Mikkelsen-forbandelsen'?
Vinterberg tabte – ramt af 'Mikkelsen-forbandelsen'?

- Spøg til side: Det blev alle gode gange tre for Roland Møller - og hvor er det dog fortjent, lød det fra Bodil-juryen i begrundelsen.

Roland Møller har aldrig lagt skjul på sin baggrund som hærdet kriminel, hvor han også har været involveret i bandeaktivitet.

Mens han var indsat i Horsens Statsfængsel, sendte han nogle tekster til rapperen Jokeren, og da han i 2004 havde overstået sin straf, blev han inviteret med i rapgruppen Den Gale Pose.

Oscar-nomineret: Vi lå lige og sov
Oscar-nomineret: Vi lå lige og sov

Ad den vej mødte han instruktørerne Tobias Lindholm og Michael Noer, der gjorde brug af Roland Møllers erfaring fra fængslet, da de skulle skrive manuskriptet til "R", og altså også gav ham den birolle, der satte ham på sporet af en helt ny karriere som skuespiller.

Stjerne sagde nej til Oscar-rolle
Stjerne sagde nej til Oscar-rolle

De øvrige nominerede i kategorien var Lars Ranthe i Jagten, Thomas Bo Larsen også i Jagten, Jamie Bell i Nymphomaniac og Fares Fares i Kvinden i Buret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx