Af - 02/01-17 17:35

Danskere brokker sig over dårlig lyd i 'Arvingerne': Nu svarer skuespiller igenDanskere brokker sig over dårlig lyd i 'Arvingerne': Nu svarer skuespiller igen

- Det svarer lidt til at gå i biografen for at se en 3D-film uden at tage de særlige 3D-briller på og bagefter siger, at fotografen var dårlig.

Bildstrecke im Grossformat »

Carsten Bjørnlund i midten ved siden af Trine Dyrholm.

Traditionen tro begynder et nyt år med en omgang brok fra den kværulerende del af befolkningen.

Da DR søndag aften havde premiere på tredje sæson af dramaserien 'Arvingerne', mente en række Facebook-krigere, at lyden simpelthen var alt, alt for ringe.

Man påstod, at det var umuligt at forstå, hvad der blev sagt, når Trine Dyrholm og co. foldede sig ud på skærmen.

Nu svarer skuespiller Carsten Bjørnlund, der spiller Frederik Grønnegaard, igen på kritikken. På Facebook skriver han i kommentarfeltet til et DR-opslag om aftenens afsnit:

- Det er jeres udstyr og ikke vores arbejde, den er gal med, skærer han ud i pap for seerne.

TEST DIG SELV: Er du for døv til at se 'Arvingerne'?
TEST DIG SELV: Er du for døv til at se 'Arvingerne'?

BT får efterfølgende fat i Carsten Bjørnlund, der forklarer, at han normalt ikke gider svare på internet-brokkerier, men at han følte sig ramt over, at lydfolk og skuespillere helt uberettiget blev angrebet på deres faglighed.

- Det går mig på, når man antager, at lydfolkene ikke har gjort deres arbejde godt nok, og at skuespillerne mumler.

Han forklarer, at lydproblemerne opstår på grund af den moderne teknik, hvor seernes fjernsyn ofte er indstillede forkert, eller er for dårlige til at modtage den moderne digitale lyd.

- Det svarer lidt til at gå i biografen for at se en 3D-film uden at tage de særlige 3D-briller på og bagefter siger, at fotografen var dårlig.

Egon faldt i søvn til 'Arvingerne': 'Det var simpelthen for kedeligt'
Egon faldt i søvn til 'Arvingerne': 'Det var simpelthen for kedeligt'

Han kommer herefter med en længere forklaring om de tekniske udfordringer, man kan opleve som seer.

Carsten Bjørnlund tilføjer, at han normalt har det fint med kritik. Det skal bare kommenteres, så det giver mening.

- Hvis folk har et smagsspørgsmål og siger: 'Jeg kan ikke lide det eller det.' Det er fint nok. Det må folk gerne synes. Men hvis de går ind og vurderer på nogle parametre, som ikke har en skid med os at gøre, men som har noget med noget digitalt at gøre, så synes jeg, det er ærgerligt. De går glip af en oplevelse, og vi går glip af at få at vide, hvad de rent faktisk synes om det, fordi der er noget teknisk, der står i vejen.

Den sidste linje i Facebook-kommentaren om, at man eventuelt kan søge læge, forklarer han som et lille humoristisk greb.

- Hvis folk vil opfatte det som arrogant, så må de gerne det.

Læs hele Carsten Bjørnlunds forklaring HER.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx