Af - 23/01-17 16:49

Bertel griller minister: Kan vi få lov til at se SKAM igen?Bertel griller minister: Kan vi få lov til at se SKAM igen?

Bertel Haarder går ind i kampen for at få 'SKAM' tilbage til Danmark.

storybild

(Billede: Ólafur Steinar Gestsson)

For nylig meddelte den norske tv-station NRK, at deres populære ungdomsserie 'SKAM' ikke længere ville kunne streames udenfor Norge.

Nu går tidligere kulturminister Bertel Haarder noget overraskende ind i kampen for at få ophævet den regel, så danske 'SKAM'-fans igen kan streame serien i Danmark.

- Vil ministeren i det nordiske kulturministerråd arbejde for, at der igen bliver uhindret adgang til den norske tv-serie SKAM for seere over hele Norden samt tilsvarende uhindret adgang til nabolands-tv generelt i hele Norden, skriver Venstre-politikeren i et såkaldt "§ 20"-spørgsmål til kulturminister Mette Bock.

Bertel Haarder uddyber sit spørgsmål med følgende begrundelse:

- Intet betyder mere for den gensidige nordiske sprogforståelse end uhindret adgang til nabolandskanalerne. Pippi Langstrømpe har i så henseende haft større betydning end samtlige sessioner i Nordisk Råd. Det var et enormt tilbageskridt, da rene pengeinteresser stoppede for danske teenageres fulde adgang til den norske tv-serie SKAM på NRK’s hjemmeside. Det er utroligt, at de norske parter ikke kunne forhandle sig til en løsning i tide, så afbrydelsen kunne undgås. Da det i sidste ende er kulturministrene, der forhandler betingelserne for de nationale public service-kanaler, må det også være dem, der bliver enige om at sikre adgangen til nordiske nabolandskanaler så bredt som muligt.

Metroxpress arbejder på at få en kommentar fra Bertel Haarder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx