Af Webstud/TR - 12/09-17 19:02

Efter intern splid: Disney henter kendt instruktør tilbage til 'Star Wars'Efter intern splid: Disney henter kendt instruktør tilbage til 'Star Wars'

J.J. Abrams vender tilbage i Star Wars' forfatter- og instruktørstol.

storybild

J.J. Abrams instruerede også Episode VII i Star Wars-universet, hvor vi blandt andre mødte den unge Rey.

Disney har hentet J.J. Abrams, der stod bag den syvende Star Wars-film, 'The Force Awakens', til at skrive og instruere 'Star Wars: Episode IX' - den niende film i serien.

Det skriver den officielle Star Wars-side StarWars.com.

Abrams erstatter Colin Trevorrow, der sidste uge forlod projektet efter interne uoverensstemmelser.

Ifølge kilder blev Trevorrow afskediget, efter hans mange forslag til manuskriptet ikke faldt i god jord hos Lucasfilm, der er det Disney-ejede selskab bag den populære sci-fi-serie.

Filmen, hvis foreløbige titel er 'Episode IX', kommer til at være en opfølgning til 'Star Wars: The Last Jedi', der får premiere i midten af december i år.

Episode IX bliver dermed den sidste film i efterfølger-trilogien, som tæller den syvende, ottende og niende Star Wars-film.

- Med 'The Force Awakens' leverede J.J. (Abrams, red.) alt det, vi overhovedet kunne have håbet på, og jeg er så glad for, at han kommer tilbage og afslutter den her trilogi, fortæller Lucasfilms præsident, Kathleen Kennedy.

'Episode IX' er sat til at få verdenspremiere den 24. maj 2019.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx