Af Amalie Abildgaard - 21/08-17 12:30

30 år efter: Sådan gik det alle stjernerne fra Dirty Dancing 30 år efter: Sådan gik det alle stjernerne fra Dirty Dancing

'Dirty Dancing' var en ikonisk kærlighedsfortælling om den unge Frances 'Baby' Houseman, der på en familieferie forelskede sig i danseinstruktøren Johnny Castle.

storybild

Patrick Swayze og Jennifer Grey i filmen 'Dirty Dancing'. (Billede: HO)

Selv 30 år efter kan de fleste nok nikke genkendende til den ikoniske replik 'Nobody puts Baby in a corner,' og mange har nok også en enkelt gang eller to set dansen til det verdenskendte nummer 'I've Had The Time Of My Life'.

Omend man skulle tro, at verden lå for skuespillernes fødder efter optagelserne på 'Dirty Dancing', så gik det for flere af dem sidenhen helt anderledes.

Johnny Castle, Patrick Swayze - død af kræft

Patrick Swayze charmerede biografgængere verden over i rollen som Sheldrake Hotels danselærer Johnny Castle. Han var den ene af filmens to hovedroller. Efterfølgende opnåede han enorm succes i Hollywood, herunder med roller i 'Ghost' (1990) og 'Donnie Darko' (2001).

I marts 2008 kom den tragiske nyhed, at filmstjernen var ramt af uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen. Verdenen blev dengang chokeret over billeder af den meget afmagrede Swayze, der havde været kendt for sin atletiske bygning. Han døde i 2009, 57 år gammel. Han efterlod sig sin kone gennem 34 år, Lisa Niemi.

Baby, Jennifer Grey - ugenkendelig

For filmens anden hovedperson, 57-årige Jennifer Gray, der portrætterede Frances 'Baby' Houseman, har karrieren ikke budt på nær så mange jobtilbud siden som Patrick Swayze.

I 1989 lagde hun sig under kniven for at få lavet sin næse, og det var starten på nedturen, har hun fortalt til Mirror. Her forklarede Jennifer Grey i 2012, at hun kunne tage ud at spise uden at blive genkendt, og at hun følte, hun gik ind i operationsrummet som kendt og kom ud som anonym.

»Det var næseoperationen fra helvede. Jeg vil altid være den engang-kendte-skuespiller, som ingen kan genkende på grund af en næseoperation,« forklarede hun til Mirror.

Selvom Grays filmkarriere har været middelmåddig, har hendes kærlighedsliv været præget af høj stjernefaktor.

Hun var på et tidspunkt forlovet med Hollywood-stjernen Johnny Depp og har været i et forhold med skuespilleren Matthew Broderick. I 2001 giftede hun sig med skuespilleren Clark Gregg, i dag 55 år, og sammen har de en datter.

Lisa Houseman, Jane Brucker - manuskriptforfatter

Den nu 59-årige amerikanske skuespillerinde Jane Brucker spillede Lise Houseman, som var søsteren til 'Baby' i filmen.

Selv om hun havde en mindre birolle i filmen, vil du måske huske hendes mindeværdige 'Hula Hana'-optræden i forbindelse med hotellets talentshow.

For Brucker var 'Dirty Dancing' højdepunktet i hendes skuespillerkarriere. Hun medvirkede dog også i den romantiske komediefilm 'Stealing Home' i 1988 og tv-dramaet 'Doctor Doctor' det følgende år.

Efter 1989 lagde hun skuepillerkarrieren på hylden og tilføjede manuskriptforfatter til CV'et med stor succes. I dag er hun gift med fotografen Raul Vega, og parret har sammen to døtre.


Robert Gould, Max Cantor - død af overdosis

Servitricen Robert Gould, som blev spillet af Max Cantor, satte sit præg på 'Babys' søster, Lisa.

For sin indsats i filmen var der flere i filmbranchen, der spåede, at der ventede ham en lovende karriere. Men sådan skulle det ikke gå.

I 1991 gik han bort, kun 32 år gammel. Ifølge en række medier, herunder New York Daily News, døde Cantor af en heroinoverdosis. Han arbejdede angiveligt med en artikel om stofmisbrug til avisen The Village Voice omkring samme tid, at han døde.

#ripmaxcantor #maxcantor #dirtydancingrobbie #RIP #dirtydancing #robbie #heroin

Et opslag delt af Joann Miller Gladwell (@joannmillerglad) den

'Dirty Dancing' er for nylig blevet genindspillet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx