Af - 03/03-17 21:48; Opdateret: 03/03-17 22:05

Mette Lindberg måtte sende sin egen gruppe hjemMette Lindberg måtte sende sin egen gruppe hjem

Mette Lindberg måtte vælge mellem sine to tilbageværende grupper ved fredagens 'X Factor'-liveshow.

Bildstrecke im Grossformat »

I galleriet herover kan du se alle de deltagere, der har været med i årets 'X Factor'.

‘X Factor’-dommeren Mette Lindberg blev sat i en svær situation under aftenens ‘X Factor’-liveshow, da hendes to sidste grupper endte i farezonen.

Således var det grupperne VKation og Ladies With Attitude, der skulle kæmpe om den sidste plads ved konkurrencens fjerde liveshow på fredag. Og det blev Mette Lindberg selv, der skulle træffe afgørelsen, efter Thomas Blachmann stemte på LWA, mens Remee pegede på VKation.

Det blev Ladies With Attitude, der trak det korteste strå, og de to kvinder bliver dermed den tredje artist, der forlader årets ‘X Factor’.

- Jeg er nødt til at gå med dem, som giver mig den største rigtige følelse af, at de går samme vej og forstår hinanden - og derfor stemmer jeg Ladies With Attitude ud, lød det fra en tydeligt rørt Mette Lindberg om sin beslutning.

Stort at være med
Efter omsangen og inden den endelige afgørelse hang 17-årige Zara og 18-årige Allen dog ikke helt med hovedet efter deres præstation:

- Det er ikke sjovt at stå i omsang i dag. Men hvis vi ryger på den her, så er det værdigt, sagde Zara.

Men uanset indsats måtte de to piger i Ladies With Attitude altså opgive håbet om en sejr i talentshowet og en videre rejse i de kommende liveshows. Og efter afgørelsen kunne Zara knytte et par ord til oplevelsen:

- Det har været den vildeste rutsjebanetur – og det er stort i sig selv, at vi kom så langt, sagde hun.

Temaet var denne gang break up-sange. Ladies With Attitude, der også var i farezonen sidste fredag, gav den op med en fortolkning af Katy Perry-hittet ‘Dark Horse’ som deres såkaldte ‘save me-song’, mens VKation sang ATB’s ‘You’re Not Alone’.

To ud af tre grupper er nu blevet stemt ud i løbet af de første tre liveshow i denne sæson. Først røg Fyhnen Sisters, mens Mike Beck fra Remees voksen-kategori blev stemt ud som nummer to sidste fredag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx