Af Mads Brandsen,Kristian Dam Nygaard - 20/03-18 08:53

Stor 'Badehotellet'-stjerne stopper - er ikke med i den nye sæsonStor 'Badehotellet'-stjerne stopper - er ikke med i den nye sæson

I videoen over artiklen kan du se et indslag fra dengang, hvor Badehotellet første gang blev vist frem for den danske presse.

Ny dansk tv-serie er ligesom Mad Men

Den succesfulde danske dramaserie 'Badehotellet' vender tilbage næste år med sin sjette sæson.

Det offentliggjorde TV 2 mandag, hvor det sidste afsnit i femte sæson rullede over tv-skærmene.

»Når vi næste år vender tilbage med sjette sæson, er der gået seks år, fra vi så personerne sidst. Vi er fremme i sommeren 1939. Hotellet ligger der stadig og får stadig besøg af de samme gæster. Ligesom de stuepiger, vi har lært at kende, også vil dukke op igen. Nogle af dem får måske nye opgaver,« siger manuskriptforfatterne Stig Thorsboe og Hanna Lundblad til TV 2.

Men hvor de to instruktører ikke løfter meget af sløret for, om der sker ændringer på rollelisten, kan BT nu fortælle, at næste sæson bliver uden hovedrolleindehaveren Rosalinde Mynster, der spiller stuepigen Fie - en rolle, der ellers har givet hende et folkeligt gennembrud.

»Jeg kommer desværre ikke til at være med i den nye sæson. Jeg elsker hele 'Badehotellet'-familen meget højt«, skriver hun i en mail til BT og fortæller, at både kollegerne og rollen har betydet enormt meget for hende, der selv har lært sig skuespilfaget. Hun har dog fået det ind med modermælken. Forældrene er nemlig Karen Lise Mynster og Søren Spanning.

»Da vi begyndte på serien, havde vi en vild ambition om at lave fem sæsoner, og jeg er utrolig glad og stolt over at have fulgt den ambition til dørs og er så taknemmelig over alle 'Badehotellets' dejlige trofaste seere,« lyder det fra Rosalinde Mynster.

Næsten 1,7 millioner seere har fulgt med i serien i denne sæson - og hele vejen igennem har anmelderne været fedtede med roserne til den folkekære serie.

Rosalinde Mynster fortæller, at der nu skal ske noget nyt - uden dog at afsløre hvad.

»Jeg var meget ung, da 'Badehotellet' gik i gang og beslutningen om ikke at fortsætte bunder udelukkende i en følelse af at have fuldbragt en rolle og et kapitel i min karriere. Jeg glæder mig til at følge sæson 6, men fra den anden side af skærmen,« skriver hun.

Manuskriptforfatterne Stig Thorsboe og Hanna Lundblad er allerede langt i skriveprocessen, og det er planen, at optagelserne begynder til sommer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Royal baby på vej i Storbritannien:...
bt.dk
Kammeradvokaten afslører om Stein...
bt.dk
Bendtner forstår det ikke: ‘Det er...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx