Af Ingelise Skrydstrup - 25/11-17 21:25

Ib fra 'På røven i Nakskov' anmeldt for bedrageriIb fra 'På røven i Nakskov' anmeldt for bedrageri

Socialdemokraten Morten Kristiansen har valgt at anmelde Ib Andersen til Jobcenteret.

storybild

(Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Det sker efter, at han i en artikel på Realityportalen læste, at førtidspensionisten Ib Andersen havde købt en fiskekutter til 300.000 kr. og nu skulle være erhvervsfisker med en forventet indtægt på op til 250.000 kr. om måneden.

I mailen skriver Morten Kristiansen således 4. august:

'Til Jobcenteret.

Som jeg kan læse i avisen, kommer flere og flere i varig beskæftigelse efter at have været på passiv forsørgelse i flere år, takket være en stor indsats fra Jobcenter Lollands side.

Dette er virkelig glædeligt.

Jeg er på nettet stødt på en "kendt" førtidspensionist, som er startet som selvstændig. Dette er en fantastisk historie, at en førtidspensionist går fra at være på forsørgelse, til at være selvstændig og formentlig selvforsørgende.

Såfremt jobcenteret ikke var orienteret om successen for den formodentlig snart tidligere førtidspensionist, ville jeg lige berettet om den gode nyhed.

Rigtig god weekend til jer.'

Læs artiklen fra Realityportalen HER.

Morten Kristiansen er formand for Socialdemokratiet Lolland Øst og aktiv i den lokale LO-afdeling. Ib Andersen har derfor mistanke om, at det har handlet om at svække hans chancer for at blive valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Men Morten Kristiansen afviser over for BT, at det har handlet om rent politisk at spænde ben for Ib Andersens kandidatur ved kommunalvalget.

»Min mail blev sendt allerede i august, og det var først i september, at Ib Andersens kandidatur blev kendt. Jeg skrev til jobcenteret, fordi jeg mener, at man har en borgerpligt til at gøre opmærksom på den slags, så myndighederne kan undersøge sagen,« siger Morten Kristiansen.

Tre dage efter at Jobcenteret modtog mailen, bad jobcenterchef Per Bech Grønning kommunens koordinator om at undersøge, om Ib Andersen har gemt en formue uden at oplyse om den og samtidig været på offentlig forsørgelse, skriver Folketidende.

Det skal også undersøges, om en mulig indtjening på 250.000 kroner om måneden, som Ib Andersen praler med i interviewet, får indflydelse på hans førtidspension.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx