Af Simon Boas - 22/04-18 08:54

Blev kendt som 'Mini Me': Austin Powers-skuespilleren Verne Troyer er dødBlev kendt som 'Mini Me': Austin Powers-skuespilleren Verne Troyer er død

Skuespilleren Verne Troyer, der spillede Mini Me i Austin Powers-filmene er død.

storybild

Arkiv (Billede: VALERY HACHE)

Han blev 49 år gammel.

Det oplyses på Verne Troyers egen Facebook-side.

'Det er med stor sorg, at vi kan oplyse, at Verne døde i dag. Verne var yderst omsorgsfuld. Han ville have alle til at smile, være glade og grine. Enhver, der var i nød, ville han hjælpe i det omfang, han kunne, og han håbede at kunne skabe positive forandringer og arbejdede med at sprede budskabet, hver dag,' lyder det i opslaget på Facebook, der blev lagt op omkring klokken 22.00 dansk tid.

Det vides ikke, hvad Verne Troyer døde af, men ifølge flere amerikanske medier blev han tidligere i april måned indlagt med alkoholforgiftning.

Verne Troyer er død. Han blev 49 år.   (Billede: Jean-Paul Pelissier (arkiv). )

Selv har skuespilleren ikke lagt skjul på, at han havde et alkoholmisbrug, og i april sidste år meddelte han, at han havde ladet sig indlægge til afvænning.

»Flere af mine fans har været bekymret, så jeg vil gerne fortælle her om en personlig sag. Jeg slås med alkoholafhængighed, og selv om det ikke altid har været en let kamp, så er jeg villig til at slås videre,« udtalte han efter indlæggelsen.

Verne Troyer startede sin Hollywood-karriere tilbage i 1994 med en mindre rolle i filmen 'Baby's Day Out.' Senere optrådte han i både 'Men in Black' og 'Fear and Loathing in Las Vegas', inden han i 1999 fik sit store gennembrud i 'Austin Powers: The Spy Who Shagged Me' i rollen som Mini Me.

Siden medvirkede han i en lang række forskellige amerikanske realityshows.

(Billede: DANIEL DEME (arkiv). )

Verne Troyer. Billedet her er fra 2009. (Billede: VALERY HACHE (arkiv). )

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-træner tordner efter...
bt.dk
Sidste skoledag på gymnasium aflyst...
bt.dk
Medie: Nu ved vi, hvem der myrdede...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx