Af Jeppe Elkjær Andersen - 30/03-18 21:09

X Factor-vindere afviste kræftsyg, dansk autografjæger: 'Jeg er enormt skuffet - jeg støtter dem aldrig mere'X Factor-vindere afviste kræftsyg, dansk autografjæger: 'Jeg er enormt skuffet - jeg støtter dem aldrig mere'

Hvis man er en dansk kendis, så ved man, hvem bornholmske Flemming Christensen er. Han har nemlig i en årrække jagtet autografer blandt kendte og berømte fra ind- og udland. Men fredag aften til X Factor i DR Byen måtte Flemming Christensen gå skuffet hjem.

storybild

Den danske autografjæger Flemming Christensen måtte gå skuffet fra DR Byen fredag aften.

Hele dagen havde Flemming Christensen siddet og ventet på de britiske vindere af X Factor Rak-Su. Men da de kom ud fra et pressemøde i forbindelse med fredag aftens udgave af X Factor, blev det ikke til en autograf til Flemming Christensen.

Og det er han godt skuffet over:

»Der tabte jeg alt for dem og X Factor UK. Manageren var en rigtig snob, og de endte med bare at gå forbi,« siger Flemming Christensen, der havde ventet på den britiske gruppe siden klokken 11.00 fredag formiddag.

'Støtter dem aldrig mere'

Flemming Christensen jagter autografer fra kendte danskere, og han bliver mødt med glæde af blandt andet kronprinsesse Mary. Også de udenlandske stjerner har han fået en autograf fra. Blandt dem er eksempelvis Michael Jackson, da han levede:

»Michael Jackson tog sig tid til mig. Det gjorde de ikke. Det er jeg meget skuffet over. De tror, de er nogle store stjerner, men det er de bare ikke. Jeg støtter dem aldrig mere,« siger Flemming Christensen, der var mødt op i DR Byen på trods af, han er kræftsyg.

»Jeg har ventet i ti timer, selvom jeg har kræft. Så jeg er rigtig ærgerlig over, jeg ikke fik en autograf,« siger Flemming Christensen, der allerede havde gjort et billede i en autografbog klar til den britiske gruppe.

Han sad klar i DR Byen, da Rak-Su kom ud fra et pressemøde. Men gruppen hastede videre og forbi Flemming Christensen, som ellers havde bedt om en autograf til sig selv og til en ven.

Rak-Su er i Danmark for at optræde til fredag aftens semifinale i X Factor.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

1,2 mio. danske passwords lækket på...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Wozniacki bedre rustet end tidligere:...
bt.dk
Pernille Skipper står foran sit livs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx