Af - 30/03-14 15:20

Scarlett Johansson lover vild ny AvengersScarlett Johansson lover vild ny Avengers

Kun en dårlig præstation fra skuespillerne kan ødelægge den kommende Avengers-film, mener den blonde skønhed.

storybild

Scarlett Johansson lover fansene en vild opfølger til den første Avengers-film. (Billede: AP/Polfoto)

Scarlett Johansson er netop nu aktuel i den nye Captain America-film, der går i biograferne. Her vil de mest trofaste fans vide, at man altid skal vente til rulleteksterne er rullet over skærmen, da man så vil få et smugkig på opfølgeren om de vilde superhelte.

Scarlett Johansson overvejer politik
Scarlett Johansson overvejer politik

'Avengers: Age of Ultron' hedder den næste film i rækken, og den bliver ikke kedelig, afslører Scarlett Johansson, der spiller spionen Natasha Romanoff, i et interview med AlloCiné.

- Han (instruktør Joss Whedon, red.) har skabt en endnu mere kompleks og intelligent historie denne gang. En historie, hvor han stadig giver fansene disse superhelte-elementer, som de elsker. De små påskeæg, eksplosionerne og overraskelserne. Han har en meget tør form for humor - både som person og manuskriptforfatter, siger hun.

Japansk spil byder på anderledes superhelte
Japansk spil byder på anderledes superhelte

I 'Age of Ultron' kæmper Scarlett Johansson, Chris Evans, Samuel L. Jackson og resten af 'The Avengers' mod den onde robot Ultron. Her vil man også stifte bekendtskab med Aaron Taylor Johnson og Elizabeth Olsen, der spiller mutantsøskende-duoen Quicksilver og Scarlet Witch, og fans af serien kan godt begynde at glæde sig.

- Disse superhelte er godt klar over, hvilket mærkeligt hold de er. At de ikke rigtig passer ind noget sted. Det er temmeligt spændende, og jeg tror ikke, at fansene bliver skuffede. Med mindre at vi skuespillere leverer en dårlig præstation, hvilket selvfølgelig altid er en mulighed, siger Scarlett Johansson med et grin.

'Avengers: Age of Ultron' rammer biograferne i 2015.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx