Af - 12/05-17 17:40

Chok i USA: TV-stjerne idømt livstid for voldtægt af småpigerChok i USA: TV-stjerne idømt livstid for voldtægt af småpiger

'Sons of Guns'-stjernen Will Hayden skal sidde i fængsel resten af livet efter voldtægt af mindst to piger.

Bildstrecke im Grossformat »

Fra succesfuld forretningsmand med sit eget TV-show på Discovery Channel til livstidsfange.

Det er den chokerende skæbne for amerikanske 51-årige Will Hayden, der er blevet set af millioner som våbensælger i reality-serien 'Sons of Guns'.

Men det er nok ikke mange, der har ondt af ham, når man hører årsagen til hans triste skæbne.

Hayden er nemlig blevet idømt to gange livstid plus 40 år for at voldtage to piger under den seksuelle lavalder.

Tv-stjerne i dyb sorg: 'Det har været den hårdeste uge i mit liv'
Tv-stjerne i dyb sorg: 'Det har været den hårdeste uge i mit liv'

I retten i Baton Rouge, Louisiana, vidnede de to ofre mod ham, og fra vidneskranken kunne de afsløre, at han voldtog det første offer i 90'erne, da hun var 12 år gammel. Hun er 37 i dag.

Det andet offer blev voldtaget første gang i 2013 i en alder af 11 år. Hun er siden blevet voldtaget af ham gentagne gange, kom det ifølge New York Daily News frem i retten.

Amerikansk tv-stjerne anklaget for sexovergreb
Amerikansk tv-stjerne anklaget for sexovergreb

Will Hayden har siden sin anholdelse i 2014 fastholdt sin uskyld. Han mener sig offer for justitsmord, og mener at anklagerne stammer fra det yngste offers mor, som er hans ekskæreste, og ifølge ham har set sig sur på ham.

Men med dommen har retten sikret sig, at han aldrig vil forlade fængslet i live. Det er umuligt for ham at opnå prøveløsladelse eller forkortelse af afsoningen.

Den succesfulde serie 'Sons of Guns' kørte i fem år på Discovery Channel, og kunne også ses i Danmark. Den blev pillet af skærmen i forbindelse med anholdelsen af Will Hayden.

Populær realitystjerne har tabt over halvdelen af sin vægt
Populær realitystjerne har tabt over halvdelen af sin vægt

Reddit er der chok over dommen over den kendte tv-personlighed.

'Wow, det er sindssygt. Jeg havde ingen anelse om, at det overhovedet foregik. Jeg husker at have set programmet nogle gange. Han virkede altid som et røvhul, men jeg troede, det var noget påtaget tv-pjat', skriver brugeren Krispyford.

'Som tidligere kæmpe-fan af 'Sons of Guns' føler jeg mig nærmest beskidt over at have nydt programmet', skriver brugeren AsACompulsiveLiar.

'Sons of Guns' handlede om en håndfuld mænd og kvinder, som lever af at sælge specielfremstillede våben til rigmænd og våbenentusiaster.

LÆS OGSÅ: 18-årig tv-stjerne: Operation var mit livs bedste beslutning

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx