Af Amalie Abildgaard - 04/08-17 10:01

Legendarisk serie vender tilbage: Men der mangler en vigtig person Legendarisk serie vender tilbage: Men der mangler en vigtig person

Det vakte glæde hos mange seere, da nyheden kom ud, at serien 'Will & Grace' vender tilbage efter 11 år uden nye episoder.

storybild

Men nu bliver der taget en lille brod af glæden, da et velkendt ansigt ikke dukker op. Det skriver Hollywood Reporter.

Shelley Morrison, der spillede Rosario Salazar i komedien, vil nemlig ikke være med i de nye episoder.

»Shelley har besluttet at gå på pension. Det var med et tungt hjerte, at vi fik nyheden, men sådan går det. Det er et valg, hun har truffet. Vi ville virkelig gerne have Shelley til at være en del af serien, men det kunne vi ikke, og nu skal vi se fremad,« fortalte medskaberen Max Mutchnick på et pressemøde torsdag.

Morrison havde sin debut i tv-serien i sæson 1's sidste afsnit og blev med det samme populær hos seerne. I alt nåede hun at være med i 64 afsnit af den populære serie.

Det er ikke den eneste serie, som Morrison har spillet med i. Hendes sidste rolle, inden hun gik på pension, var i serien 'My Name Is Earl' i 2006.

Foruden Morrisons udebleven vil serien også være uden Debbie Reynolds, der spiller Grace's mor, da hun døde i december.

Hele kernen af skuespillere, nemlig Debra Messing, Eric McCormack, Sean Hayes og Mullally, vil alle være at se, når 'Will & Grace' får præmiere den 28. september.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx