Af - 23/01-14 19:20

Mandela lever videre i britisk filmstjerneMandela lever videre i britisk filmstjerne

Manipulerende og magtliderlige moderne politikere kunne lære meget af den sydafrikanske leder, mener folkene bag filmen om ham.

storybild

Idris Elba, der blandt andet er kendt fra tv-serierne 'The Wire' og 'Luther', spiller Nelson Mandela i 'Mandela: Vejen til frihed', som går i biografen nu. (Billede: Polfoto/AP)

Mens optagelserne til 'Mandela: Vejen til frihed' stod på, havde Idris Elba ét mål: at lave en god film. Nu, hvor den får premiere, har den britiske skuespillers fokus ændret sig.

- Jeg føler et vis forpligtelse til at … ikke være Mandela, men til at repræsentere ham, fordi jeg spiller ham i filmen. Det er et kæmpe ansvar. Men det er gået op for mig, at jeg måske kan præge andre mennesker, fordi jeg er skuespiller, og jeg derfor får noget taletid, siger Idris Elba, da metroxpress møder ham og resten holdet bag filmen i London.

'Mandela'-stjerne gider ikke være 'sort Bond'
'Mandela'-stjerne gider ikke være 'sort Bond'

Den 41-årige skuespiller har i mange år arbejdet for velgørenhedsorganisationen Prince's Trust, og her vil han gerne lægge endnu flere kræfter i arbejdet med børn og unge i fremtiden, fortæller han.

Og Idris Elba mener ikke, han er den eneste, der kan tage ved lære af Nelson Mandela.

Idris Elba: Mandela var min fars store idol
Idris Elba: Mandela var min fars store idol

- Kan du nævne nogen, der minder om Mandela i dag? Før var der Gandhi og måske et par andre. Nu er der ikke en eneste, der tør stikke snuden frem for at opnå et større mål. Mandela ofrede hele sit liv. Han vendte den anden kind til: 'De gjorde mig ondt, men jeg vil ikke hævne mig ved også at gøre dem ondt'. Det var Mandelas magi – hans folk ville se blod, men det ville han ikke, og han ledte dem væk fra den tankegang, siger han.

Kunsten at spille en uelsket kvinde
Kunsten at spille en uelsket kvinde

Justin Chadwick, som har instrueret 'Mandela: Vejen til frihed', mener også, at historien om den nyligt afdøde landsfader kan vise vejen for moderne politikere.

- Mandela var en mand, der forblev tro mod sine idealer, ligegyldigt hvordan han blev behandlet. Det kunne vores ledere, som er mest optagede af at manipulere med pressen, lære meget af, siger den engelske filmmand.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx