Af Kristian Dam Nygaard - 12/09-17 19:53

Se traileren: Stor dansk skuespiller scorer Hollywood-rolle med Matt DamonSe traileren: Stor dansk skuespiller scorer Hollywood-rolle med Matt Damon

Det er aldrig forsent at få et stort internationalt gennembrud.

storybild

Matt Damon skal i 'Downsizing' blandt andre spille sammen med danske Søren Pilmark. (Billede: GEOFF ROBINS)

61-årige Søren Pilmark, der allerede har en glorværdig karriere i Danmark bag sig, har scoret sig en rolle i Hollywood-dramaet 'Downsizing', der har stjerner som Matt Damon, Kristen Wiig og Christoph Waltz på rollelisten.

Filmen blev præsenteret under filmfestivalen i Venedig tilbage i august og nævnes af anmeldere allerede som et oplagt bud på en kommende Oscar-vinder.

Søren Pilmark spiller en videnskabsmand, der har opfundet en maskine, der kan skrumpe mennesker ned til en højde på 13 centimenter. I filmen skrumper han ægteparret spillet af Matt Damon og Kristen Wiig ned til mikrostørrelse. Ideen præsenteres af videnskabsmanden i et forsøg på at redde planeten, men grådighed ender med at tage over i den satiriske historie.

Det er manden bag film som 'The Descendants (George Clooney') og den Oscar-vindende 'Sideways' Alexander Payne, der har produceret og instrueret 'Downsizing', der har dansk biografpremiere den 18. januar 2018.

Søren Pilmark fortalte for nylig i et interview til Berlingske, at han de senere år har skåret ned på sit arbejde. Han er et privat menneske, der har behov for ro, og efter en lang karriere med 100 kilometer i timen, tog han en lille timeout fra tv, film og teaterroller.

Udover 'Downsizing' er han til næste år aktuel i den næste 'Afdeling Q'-film 'Journal 64', hvor han for sidste gang spiller Nikolaj Lie Kaas' politichef. Han er derudover aktuel i det Charlie Chaplin-inspirerede teaterstykke 'Diktatoren' på Nørrebro Teater, hvor han spiller overfor navne som Olaf Johannessen, Peter Gantzler og Julie Agnete Vang.

Se en trailer for 'Downsizing' her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx