Af - 18/09-13 16:18

Charlotte Fich: 'Folk er bange for at jeg anholder dem'Charlotte Fich: 'Folk er bange for at jeg anholder dem'

Det er ti år siden, at sidste afsnit af 'Rejseholdet' blev optaget. Alligevel bliver 'Vild med dans'-aktuelle Charlotte Fich stadig opfattet som drabschefen Ingrid Dahl, når hun går på gaden.

storybild

(Billede: Isak Hoffmeyer/TV 2)

Ingrid Dahl kigger alvorligt på Kurt Ravn:

- Hvor mange baltiske ludere har I her i byen?.

- Arh, ikke flere, end der kan være på en hånd, svarer han.

- Hvordan er de kommet til landet?, bliver hun ved.

- Det ved jeg ikke, siger Kurt Ravn nærmest undskyldende.

- Så I har altså ikke talt med dem, slutter hun, før Gaby tager over.

Scenen er fra det mest sete afsnit af 'Rejseholdet', der den 27. marts 2002 blev set af over 2.2 millioner danskere. Det er 11 år siden i dag.

Alligevel bliver Ingrid Dahl, eller Charlotte Fich, som skuespilleren jo hedder i virkeligheden, stadig genkendt på gaden som politikvinde.

- Når folk ser mig, er de bange for, at jeg anholder dem. De bliver paranoide og tænker straks på, om de har noget på samvittigheden, fortæller Charlotte Fich, som metroxpress møder i forbindelse med hendes deltagelse i denne sæsons 'Vild med dans'.

LÆS OGSÅ: Problemer i 'Vild med dans' - Kan ikke løfte sin partner

Hun er stolt af sit arbejde som Ingrid Dahl, men er også glad for at kunne vise familien Danmark andre sider af talentet.

- Jeg tager det som et kompliment, men jeg er jo ikke som Ingrid Dahl i virkeligheden. Jeg er jo også et helt andet sted i min karriere nu, fortæller hun og henviser blandt andet til sin nye sangkarriere.

Charlotte Fich blev allerede spurgt, om hun ville være med i den første sæson af 'Vild med dans' tilbage i 2005. Dengang havde hun ikke lyst, men efter at have luret på danseprogrammet de sidste par år, kunne hun ikke sige nej, da TV2 spurgte igen.

LÆS OGSÅ: Dans ved busstoppestedet har gjort kvinde berømt

Nu er spørgsmålet så, hvor svært det er at gå fra rollen som drabschef til dansemus.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx