Af THOMAS BRUNSTRØM - 09/03-17 08:19

Halvkedelig abefestHalvkedelig abefest

Kong er større, vildere og mere brutal end nogensinde. Men rigtig god er ‘Kong: Skull Island’ altså ikke.

storybild

Hvis nogen skal have en Oscar for ‘Kong: Skull Island’ – og det er der strengt taget ikke nogen, der skal – burde det være den store abe. Den er med afstand det mest
interessante i endnu en af den tilsyneladende endeløse række af filmatiseringer om King Kong, der første gang ramte det store lærred i 1933.

Ellers har instruktøren og fire (!) manuskriptforfattere egentlig formå- et at få kombinationen af en kæmpestor abe, et budget på 190 millioner dollar og en skudefuld fine skuespillere til at være bemærkelsesværdigt uspændende.

Allerede efter et minut er Kong buldret ind i billedet, så der er ikke meget suspense – så lad os bare afsløre, at Kong er mindst lige så livagtig som i Peter Jacksons ‘King Kong’ fra
2005 og dertil en hel del større og endnu mere slagkraftig. Til gengæld er der ikke meget punch i handlingen.

En flok vidt forskellige mennesker – nogle forskere, en flok soldater, en fotograf
og en britisk tidligere elitesoldat – med vidt forskellige motiver for at være der, strander på en ø fyldt med mystiske og farlige væsener. Det vil sige: De strander
ikke som sådan, men deres helikoptere bliver flået fra hinanden af Kong i en absolut
fantastisk scene.

Men derefter går filmen i tomgang – ekspeditionsdeltagerne tusser rundt på
øen delt op i grupper, og nogen bliver med jævne mellemrum ædt af crazy dyr, hvilket ikke er nær så sejt, som det lyder. I særdeleshed fordi alle menneskelige
karakterer med en enkelt undtagelse er helt ligegyldige.

Tom Hiddleston virker utilpas i en meget diffus rolle som elitesoldats-alfahan, Brie Larsons eneste funktion er at være hende-den-pæne-dame-derskal-ligge-i-Kongs-hånd, og Samuel L. Jackson virker i perioder som en, der laver en parodi på Samuel L. Jackson. Men igen: Kong er mega-sej. Det er bare en skam, at man ikke har fundet på noget bedre at bruge ham til.

Instruktør: Jordan Vogt-Roberts
Med: Tom Hiddleston, Brie Larson
3/6 stjerner.

Harry Potter-skuespiller: Dette skal jeg spille i Game of Thrones
Harry Potter-skuespiller: Dette skal jeg spille i Game of Thrones

Lars von Trier lancerer ny film: Jeg drikker igen
Lars von Trier lancerer ny film: Jeg drikker igen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx