03/01-18 13:05

Efter hårdt år: 'Ung mor' fortæller om beslutning, der tog livet af ufødt sønEfter hårdt år: 'Ung mor' fortæller om beslutning, der tog livet af ufødt søn

I 2017 gennemgik 'De unge mødre'-deltageren enhver forælders største mareridt. Nu fortæller hun, hvordan hun har håndteret sorgen.

storybild

Foto: Janus Nielsen/Discovery Networks Danmark

2017 var et begivenhedsrigt år for 'De unge mødre'-deltageren Maria Sebens – desværre både på godt og ondt. I slutningen af 2016 fortalte hun, hvordan glæden var stor, efter hun igen var blevet gravid og ventede en søn med ekskæresten Daniel. Men den glæde blev hurtigt afløst af sorg.

Maria og Daniel fandt ud af, at fosteret led af den sjældne kromosomfejl Cornelia de Lange, og at et normalt liv ville blive umuligt for ham at leve.

»Han ville blive retarderet og formentlig aldrig komme til at gå eller tale, og der ville være stor chance for, at han ville udvikle tarmslyng og få hjerteproblemer. Han ville ende med at blive indlagt hele tiden, og en helt normal forkølelse kunne slå ham ihjel. Det ville være et liv i smerter, og det kunne jeg ikke byde mit barn. Derfor traf vi beslutningen om at få en sen abort,« fortalte Maria Sebens dengang til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Maria Sebens: Derfor stopper jeg i 'De unge mødre'

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Maria fortælle, hvordan hun håndterede sorgen lige efter tabet af sønnen.

LÆS OGSÅ: Trist Maria Sebens: Jeg har mistet minderne

Et hårdt, men livsbekræftende år

'De unge mødre'-deltageren var så langt henne i graviditeten, at hun var nødt til at føde sin afdøde søn, der fik navnet Jace. Og selv om sorgen naturligvis stadig sidder dybt i hende, så er hun så småt begyndt at komme videre.

»Mit 2017 har været et rigt år. Jeg har oplevet det at blive mor igen, men også livets største sorg at miste et barn. Så 2017 har været et hårdt år, men også et livsbekræftende år. Jeg har siden Jace lært at sætte pris på alt det positive, livet bringer, og at lære af det negative der kommer på vores vej,« fortæller Maria Sebens nu til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Rørt Maria Sebens takker for støtten efter abort: Det har været så overvældende

»Jeg har affundet mig med, hvad der er sket. Jeg kan smile igen og glæde mig på andres vegne. Jeg ved med mig selv, at jeg tog den rigtige beslutning angående Jace. Jeg kan komme hos ham, når jeg har behov for det, og på den måde kan jeg give ham det, jeg nu kan. Alt i alt så har jeg det helt fint, men jeg savner ham stadig hver eneste dag.«

Maria har ikke fået terapi eller hjælp til at komme videre, men hun har fået stor støtte af sine nærmeste, og det har været en terapi i sig selv, fortæller hun. Den unge mor føler, at hun er kommet så meget videre, at hun ikke længere er afvisende over for at prøve på at blive gravid igen på et senere tidspunkt – noget, hun ellers tidligere har afvist.

»Jeg har tænkt på det, ja, men jeg ved ikke, om det sker. Hvis de højere magter tillader, at det en dag sker, så sker det, men hvis det ikke sker, så er der en mening med det,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Maria Sebens mindes afdød søn med tatovering

Klar til 2018

Maria Sebens har nu lagt 2017 bag sig og har startet på et frisk til det nye år. Og 'De unge mødre'-deltageren ved godt, hvad hun håber, at 2018 byder på.

»Jeg glæder mig til at se, hvad året bringer med sig. Jeg har ikke direkte noget nytårsforsæt, men hvis jeg skal have noget at gå op i i løbet af året, så er det at komme mere ud blandt mennesker,« siger den unge mor, der har holdt sig meget for sig selv, siden hun fødte Jace.

»På baggrund af det, jeg har været igennem, har jeg bare ikke ville tage noget for givet, og jeg har indset, at alt, hvad der bringes til os, er en gave i sig selv – og alt det negative kommer til os for at gøre os stærkere. Derfor har jeg nu i et år snart holdt mig meget for mig selv,« siger Maria.

LÆS OGSÅ: Maria Sebens lagde sin søn i jorden: Jeg græd hele vejen

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet med kryptisk udtalelse om...
bt.dk
Dansk stjerne i mystisk fravær:...
bt.dk
Mand ramt af skud i bandeskyderi i...
bt.dk
Chefforhandler med overraskende nyt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx