Af Mathias Tuxen - 20/10-17 22:10

Nervepirrende omdans i 'Vild med dans': De kæmpede alt, hvad de kunneNervepirrende omdans i 'Vild med dans': De kæmpede alt, hvad de kunne

Fem deltagere er tilbage i det populære danseprogram.

storybild

De tilbageværende dansere, Scanpix 2017 (Billede: Martin Sylvest)

Fredag aften havde de seks tilbageværende par i 'Vild med dans' sæson 14 igen kridtet danseskoene til et brag af et show. Efter alt fra slowfox til cha-cha-cha stod to par tilbage på dansegulvet for at afgøre, hvem der skulle gå videre. Seerne valgte i aftenens omdans at sige endeligt farvel til Mie Ø. Nielsen og danser Mads Vad.

Det var to tydeligt nervøse og håbefulde dansepar, der stod tilbage på dansegulvet i aftenens show. Efter alle seks par havde danset deres bedste af to omgange, måtte Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard i omdans med Mie Ø. Nielsen og Mads Vad, hvor seerne alene bestemmer dansernes fremtid.

»Vi vil så gerne videre,« sagde Mie Ø. Nielsen før omdansen.

Til slut endte det alligevel med, at Mie Ø. Nielsen og danser Mads Vad røg ud af 'Vild med dans'.

Tidligere på aftenen have oddssætterne fra Danske Spil ógså spået, at det var Mie Ø. Nielsen og dansepartner Mads Vad, der ville ryge ud af i aften. Bookmakernes dom var blandt andet baseret på, at det ofte ender sådan, hvis man har været i omdans i den foregående uge. Her var Mie Ø. Nielsen i omdans med René Holten Poulsen, hvor sidstnævnte måtte sige farvel til seerne.

De par, som gik videre i aftenens show, skal i næste uge danse på Det Kongelige Teaters gamle scene, hvor billetindtægterne går direkte til Knæk Cancer-indsamlingen.

Her kan du se de fem par, som er gået videre:

Køkkenchef Dak Laddaporn og danser Thomas Evers Poulsen

Skuespiller Iben Hjejle og danser Morten Kjeldgaard

Skuespiller Sofie Lassen-Kahlke og dander Michael Olesen

Youtuber Julia Sofia Aastrup og danser Frederik Nonnemann

Håndboldspiller Daniel Svensson og danser Karina Frimodt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx