Af - 26/09-13 15:55; Opdateret: 26/09-13 16:07

Kim Bodnia: 'Gider ikke være kendt i USA'Kim Bodnia: 'Gider ikke være kendt i USA'

Kim Bodnia høster stor, international succes med krimi-serien 'Broen', der blandt andet er lavet i en amerikansk udgave. Den store skuespiller har dog ingen planer om at udvide fan-skaren.

storybild

(Billede: Carolina Romare )

Metroxpress tog en snak med Kim Bodnia i forbindelse med premieren på den anden sæson af DR's krimiserie 'Broen'.

Hvordan var det at vende tilbage til 'Broen'?

- Fantastisk. Den første sæson gik jo godt i hele verden, så det var en fornøjelse at vende tilbage og arbejde på noget, folk godt kan lide.

LÆS OGSÅ: Storebælt tjener boksen - ingen prisnedslag på vej

Vidste I, at der skulle laves en 2'er, da I var i gang med den første sæson?

- Nej, overhovedet ikke. Men da jeg blev spurgt, sagde jeg selvfølgelig ja med det samme. Vi fik lavet et godt stykke arbejde med den første, og så er det jo fedt at kunne sprede sig over så mange elementer i en karakter, som man kan i en serie.

Var det nemt at falde tilbage i rollen som Martin?

- Ligesom i serien var der også gået et år mellem optagelserne til de to sæsoner, så det var stort set ligesom at begynde forfra. Det sluttede jo ret dramatisk for Martin, så det har været interessant at sætte sig ind i, hvordan han rent mentalt kom videre fra slutscenen, hvor han er lige ved at slå en anden mand ihjel, til trods for at han normalt er en person, der ikke går ind for at slå ihjel.

LÆS OGSÅ: Uheldig svane måtte aflives

I den nye sæson hører man, at Martin og Saga ikke har haft kontakt i et år. Hvorfor har de ikke det?

- Det er et godt spørgsmål. Og det undrer Martin sig også over. Men han kender hende jo, og forventede heller ikke, at hun ville opsøge ham. Han har så heller ikke selv kunne bearbejde tabet af sin søn, så han har heller ikke selv været i stand til at selv at tage kontakten.

Du er som skuespiller bredt kendt, som ham der spiller de barske roller. Hvordan har det været at kunne vise en ny side af talentet?

- Altså, branchen har jo hele tiden vidst, hvad jeg kunne, men det er klart, når jeg ofte har spillet psykopat på film, har jeg oplevet, at folk var bange for mig, når de mødte mig på gaden. Det er jo et kæmpe kompliment, for så har jeg gjort mit arbejde godt, men det har været rart med 'Broen' at kunne vise en anden side. Nu kan jeg stå i Netto uden at folk træder et skridt tilbage, haha.

LÆS OGSÅ: Bro kollapser - biler og mennesker ligger i vandet

'Broen' er lavet i en amerikansk udgave, hvor de er brugt nye skuespillere. Du havde ikke lyst til at være med i en amerikansk version?

Nej. Jeg syntes ikke, det havde været interessant at skulle gentage sig selv. Jeg sagde blandt andet nej, da de spurgte, om jeg ville være med i den amerikanske 'Nattevagten'. Jeg gider ikke være kendt i USA. Jeg synes, jeg er kendt nok herhjemme. Det med at blive mere og mere kendt betyder, at der er flere steder, man ikke kan gå. Og jeg elsker at gå, haha.

Er du på Twitter? Følg os her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx