Af Thomas Brunstrøm - 16/03-17 08:33

Bulder og brag og ikke så meget andetBulder og brag og ikke så meget andet

Inde i filmen om terrorangrebet i Boston i 2013 gemmer sig en langt bedre film.

storybild

Patriots Day handler om terrorangrebet i Boston.

Instruktøren Peter Berg har specialiseret sig i intense actionfilm med mænd i pressede situationer, der må give alt, hvad de har, for at klare ærterne. Senest har han stået bag ‘Lone Survivor’ og ‘Deepwater Horizon’, begge med Mark Wahlberg i hovedrollen. Wahlberg er endnu en gang i front i ‘Patriots Day’, som endnu en
gang har effektiv action og endnu en gang er subtil som en damptromle og med papirstynde karakterer.

Filmen handler om terrorangrebet ved maratonløbet i Boston i 2013, hvor tre mennesker mistede livet og flere hundrede blev såret. Vi bliver præsenteret for en hel masse mennesker politifolk, tilskuere til løbet og folk, hvor man ikke umiddelbart kan gennemskue, hvilken rolle de spiller.

Så sprænger bomberne, og så går den vilde terroristjagt. Det er i perioder rigtigt spændende især under én scene griber

man godt fat i sædekanten – og især FBI’s omfattende arbejde med at kortlægge, hvad der præcist skete, er ret fascinerende. Men filmen er generelt voldsomt optaget af, hvad der skete og slet ikke af, hvorfor det skete. De muslimske terrorister er hele vejen igennem filmen bare muslimske terrorister uden særlig baggrund eller motivation, og i det hele taget er der ikke rigtigt nogen
personer, man for alvor får et forhold til.

Heller ikke til Mark Wahlbergs uniformerede betjent, der i øvrigt er en af de få helt fiktive karakterer. At filmen rummer alle mulige temaer, som ikke rigtigt bliver foldet ud, bliver især tydeligt efter filmens egentlige afslutning, hvor der kommer en desværre ikke ret lang sekvens med de virkelige personer, filmen er bygget på, der fortæller om deres oplevelser.

Det er faktisk langt mere interessant, mere vedkommende og mere medrivende end de to timers spillefilm, der er gået forud.

Instruktør: Peter Berg
Med: Mark Wahlberg, John Goodman
3/6 stjerner

Magasin ude efter filmtalenter
Magasin ude efter filmtalenter

Disney nægter at klippe homoseksuel karakter ud af ny film
Disney nægter at klippe homoseksuel karakter ud af ny film

Forskere beroliger forældre: Voldelige spil gør ikke gamere til psykopater
Forskere beroliger forældre: Voldelige spil gør ikke gamere til psykopater

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx