Af Kristian Dam Nygaard - 18/01-18 07:27

Hollywood-stjerne griner over dansk instruktørs navnHollywood-stjerne griner over dansk instruktørs navn

Hvordan siger man Per Fly i Hollwyood?

storybild

Gallapremiere og rød løber på Per Flys nye danske thriller "Dobbeltspil" i Imperial i København tirsdag den 16 januar 2018. Skuespiller Sir Ben Kingsley og hustru Daniela Lavender på den røde løber.. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Scanpix 2018) (Billede: Tariq Mikkel Khan)

Hvordan siger man Per Fly i Hollwyood?

Den danske instruktør, der står bag filmklassikere som 'Bænken' og 'Arven', har fået hul igennem til det internationale marked, og har i denne uge premiere på sin første internationale film 'Dobbeltspil'. Hans internationale stjerner har bare ikke helt styr på, hvordan man udtaler Per Flys navn.

Stjerneskuespilleren Ben Kingsley (Bedst kendt for sin rolle som Ghandi som han fik en Oscar for, red.), som har en af hovedrollerne i 'Dobbeltspil', var tirsdag aften til gallapremieren i Imperial biografen i København, og han afslørede, at han i de sidste to år har troet, at 'Fly' skulle udtales som det engelske ord for at flyve.

»Jeg har netop fundet ud af i dag, at jeg har udtalt hans navn forkert de sidste to år, haha. Jeg troede, han hed 'Fly' (Altså den engelske version) og ikke 'Fly',« fortalte den 74-årige engelske, tidligere Oscar-vinder grinende på den røde løber.

Han tilføjede i samme omgang, at Per Fly, trods navneforvirringen, havde været fantastisk at arbejde sammen med.

Gallapremiere og rød løber på Per Flys nye danske thriller "Dobbeltspil" i Imperial i København tirsdag den 16 januar 2018. Her ses skuespiller Sir Ben Kingsley og hustru Daniela Lavender, instruktør Per Fly, Belcim Bilgin og Theo James (set fra højre). . (Foto: Tariq Mikkel Khan/Scanpix 2018) (Billede: Tariq Mikkel Khan)

Og den holdning delte filmens anden engelske stjerne, den 33-årige skuespiller Theo James.

»Det var en fornøjelse at arbejde med Per Fly. Jeg har set meget af hans tidligere arbejde, og han er en rigtig god instruktør, der skaber en masse i redigeringsfasen, som man først opdager bagefter.«

Theo James, der bedst er kendt for sin medvirken i sci-fi-film-serien 'Divergent', afslørede desuden, at han har været i Danmark før:

»København er en fantastisk by. Jeg elsker København. Jeg har en ven, der er musiker, som bor her, så det er fjerde gang, jeg er her. I denne omgang har jeg kun været her kort, og jeg må allerede hjem i morgen til London.«

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet efterlyser onanerende mand...
bt.dk
Vred mand tiggede på gaden: Da...
bt.dk
Dyr falder døde om, når de går forbi...
bt.dk
Kvinde dræbt i trafikulykke i København
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx