Af - 21/02-14 19:44; Opdateret: 21/02-14 22:47

Stort drama i X Factor: Lina sender storfavoritten hjemStort drama i X Factor: Lina sender storfavoritten hjem

Lina Rafn har sendt forhåndsfavoritten Mathias ud af årets X Factor allerede i andet liveshow. Læs vores liveblog fra showet her.

storybild

(Billede: Mogens Flindt)

Aftenens andet liveshow i X Factor blev højdramatisk: Lina Rafn sad tilbage med en svær beslutning mellem to af sine egne artister efter at seerne havde stemt. Læs om showet minut for minut herunder.

Hvem synger bedst? Hvem har valgt de bedste sange? Hvem ryger ud? Følg metroxpress' live-blog fra aftenens 'X Factor'-show.

21:56 Lina skal vælge. Hun sender Mathias hjem. Fie går videre. Live-bloggen slutter herfra. Bliv på mx.dk lidt endnu - jeg arbejder på at få en kommentar fra de medvirkende.

21:54 Remee sender Fie hjem.

21:53 Blachman stemmer Mathias hjem.

21:50 Mathias har 23.000 fans på Facebook - hans nærmeste 'X Factor'-konkurrent har 7.000. Det kunne ikke hjælpe ham i aften. Niklas overgearede 'Veninder' er heller ikke den bedste 'omkamp'-sang. Det kunne godt se ud til, at vi mister en favorit i aften.

21:46 Fie indleder taber-finalen. Hun synger Marie Keys 'Landet'. Det lyder faktisk bedre her anden gang. Ikke lige så magisk som Marie Key, men den her får Mathias svært ved at komme efter. Særligt med hans ærgerlige sangvalg.

21:43 Lina Rafn resignere. Nu skal de bare nyde det, siger hun, før hendes finalister skal synge igen.

21:42 Yes! Pernille går videre som den sidste. Skidegodt. Lina Rafn står og skal vælge mellem Mathias og Fie. Hun bliver straffet for sine dårlige sangvalg.

21:41 Henriette går videre. Shit, kom nu Pernille. Hold kæft, Danmark.

21:40 ManBand går videre. Haha.

21:39 Steffen Gilmartin går videre. Stærkt.

21:38 Sådan! Lucy fra Thy går videre.

21:38 Anthony Jasmin går videre. Hm...

21:33 Fie, Anthony Jasmin, Mathias, Henriette og ManBand bør ryge i farezonen. Simpelthen ikke godt nok. På flere måder.

21:30 Shaka Loveless synger, som stod han i farezonen. Han skal nok gå videre.

21:29 Pausen er slut. Eva Harlou lyder fortsat som Lise Rønne. Shaka Loveless går på scenen.

20:57 Så er der pause. Pernille og Lucy har gjort det bedst i aften. Lina Rafn valgte nogle kedelige sange, og Blachman har holdt sig fra de lange taler. Jeg vender tilbage til afgørelsen.

20:55 Lina sammenligner Lucy med Björk, Blachman synes der går melodi grand prix i den og Remee er bare glad. P.S: Bent Fabricius-Bjerre sidder med i studiet.

20:54 Det ville jeg gerne opleve live på en stor udendørs scene. Lucys store stemme lyder desværre lidt flad ud af fjernsynet.

20:51 Så stiller Lucy op som den sidste. Hun blander 'Bjergkøbing grandprix' med 'Kringsat af fjender'.

20:50 Lina synes, de er hyggelige, Remee fremhæver deres sikre optræden og Blachman synes bare, de er nemme at arbejde med.

20:48 Det er meget storladent, men langt fra rørende.

20:45 ManBand skal synge Burnin Red Ivanhoes 'Snehvidekys'. Det er sådan noget musik fra da Blachman var barn.

20:44 Remee taler uden om og slutter med at sige, 'jeg kan godt lide dig'. Blachman er rørt. Lina synes, hun er flot.

20:42 Lina Rafn viser sig generelt som en svag sang-vælger. Henriette lyder fint nok, men det er liiiidt kedeligt.

20:41 Lidt underlig koreografi Lina har lavet til Henriette med, at hun skal stå stiv med mikrofonen og køre den frem og tilbage foran munden.

20:38 Så er det Henriette Haubjerg, der skal synge det glemte danske popband Nordstrøms 'Du og jeg'.

20:36 Lina vrøvler og siger, sangen var for svær til hende. Blachman synes, det var fedt. Remee var også glad. Så husk kære læser: Stem PER til 1212.

20:34 Det er altså godt det der. Hun får indie-far Nikolaj Nørlund til at lyde som toppen af hitlisterne.

20:33 Så er det Pernille Nordtorp. Hun lød sindssygt godt i øvelokalet i sidste uge. Nu må Danmark lige tænke sig om og stemme hende videre.

20:30 Blachman er heller ikke imponeret og siger, han synger svagt. Remee tænker på den autotune, der er med på originalen. Lina forsvarer: Det handler ikke om at have den største stemme.

20:29 Arh, jeg kan virkelig godt lide Mathias, men den Niklas-parodi var ikke særlig god.

20:26 Shit, nu skal Mathias Chrøis ind og synge 'Laaaa væær med at lyt til din' veninder, veninder'. Håber at blive positivt overrasket.

20:25 Lina er vild med det, Remee er imponeret af bandet og Blachman synes, det er den vej Danmark skal gå.

20:22 En liiiidt kedelig sang til fredagsshow. Anthony gør det godt som Drake-jam, og Jasmin er smuk. Tænker de skal køre den hjem på charmen, hvis ikke de skal i farezonen.

20:20 Anthony Jasmin skal synge Xanders remix-version af When Saints Go Machines 'Hos mig igen'.

20:20 Lina synes det var kedeligt, Blachman vil gerne have han fjerner guitaren og Remee synes det var rørende.

20:17 Steffen har lidt samme stemme som sidste års vinder Chresten. Hans nasale, country-stemme lyder okay sammen med Magtens Korridorer.

20:15 'X Factors' rutinerede mand, Steffen Gilmartin, er blevet sat til at synge Magtens Korridorers 'Pandora'

20:13 Remee synes også, det var kedeligt. Blachman svinger hammeren og kalder det 'tysk'(!?). Lina Rafn er selvfølgelig glad.

20:11 Det er en lidt kedelig udgave, hun laver der. Ellers godt tænkt af Lina Rafn at tage en mindre kendt sang fra et populært album. Men Fie åbner lidt fladt.

20:07 Fie er først på scenen. Hun synger Marie Keys 'Landet', siddende på skammel med en sart, sart stemme.

20:05 Det er så vildt, hvor meget Eva Harlou taler på samme måde som Lise Rønne. #typecastet

20:04
Så er vi i gang. Er spændt på at høre, hvordan de håndterer de danske sange. Synes det er helt håbløst, at Lina Rafn har valgt at favoritten Mathias Chrøis skal synge 'Veninder' af Niklas. Prøver hun ubevidst at få ham stemt hjem?

19:57 Den unge Fie Winther skal synge Marie Keys 'Landet'. Hun udtalte tidligere på ugen, at hun vil gøre det meeeeget bedre end Marie Key. Så deeeet.

19:51 Deltagerne skal i aften synge danske sange (bortset fra Thy-pigen Lucy, der som den nordmand hun er, synger på norsk. Jeg var i sidste uge forbi Lucy i træningslokalet, og det lød ret vildt med hendes blanding af 'Kringsat af fjender', 'Bjergkøbing grandprix' og hiphop-trommer.

19:47 Jeg har ikke tænkt mig at være objektiv. Jeg holder med Pernille Nordtorp, fordi hun er den med den bedste 'udstråling', og sådan er det.

19:41 Jeg, Kristian Dam Nygaard, metroxpress' udsendte, er ankommet til DR Byen. Alle journalister (cirka 16-17 stykker) sidder i et rum ved siden af studiet og følger programmet på storskærm. Vi skulle nødig "afsløre" alle de tekniske problemer, der kan opstå under en live-transimission.


Vi er også med på Twitter, hvor du kan få lidt af det, du ikke ser på tv:


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx