Af - 18/01-14 13:49; Opdateret: 18/01-14 14:01

Oliver Bjerrehuus har forladt Big BrotherOliver Bjerrehuus har forladt Big Brother

Bjerrehuus har sagt farvel til de andre deltagere. Læs hans reaktion efter sit farvel her.

storybild

Oliver Bjerrehuus har været husvært i 'Big Brother'-huset. (Billede: Polfoto)

Oliver Bjerrehuus er atter en fri mand, efter han lørdag ved middagstid sagde farvel til de andre deltagere i 'Big Brother' og forlod huset.

- Jeg er glad for, at jeg har tømmermænd her til morgen, for ellers havde jeg stået og bævret. Man kommer virkelig tæt på de andre mennesker, når man lever på den måde. Det har været skønt at opleve, hvor hurtigt man bliver tæt med andre mennesker, det ville jo tage meget, meget længere tid ude i den virkelige verden, siger Oliver Bjerrehuus til mx.dk.

- Jeg har sovet med dem, vi er gået på lokum samme sted og spist den samme mad. Det er en oplevelse, man ikke kan få andre steder. Det har været højdepunktet at leve med og lære de her mennesker at kende.

Oliver Bjerrehuus forlader 'Big Brother'
Oliver Bjerrehuus forlader 'Big Brother'

Udstemte Klaus glæder sig til Oliver Bjerrehuus ryger ud
Udstemte Klaus glæder sig til Oliver Bjerrehuus ryger ud

Savner børnene
Oliver Bjerrehuus lægger ikke skjul på, at han er glad for at have været med i programmet. Men savnet til de tre børn derhjemme har været hårdt for den danske charmetrold.

-Jeg savner mine børn fuldstændigt åndssvagt meget. Jeg har en datter på fem måneder, og jeg glæder mig til at se, om hun har fået tænder, og om hun snakker. Det sidste, jeg hørte hende sige, var 'pfffffff', og der kan ske mange ting på tre uger. Jeg glæder mig også til at se min kæreste, min familie og mine venner og hele livet udenfor. Det har gjort ondt at vågne uden mine unger. Jeg glæder mig helt vildt.

Hvad skal I lave?

- Jeg ved lige, hvad vi skal foretage os, vi skal have noget alenetid. Det kan godt være, at det er mor, der sætter grænser, men det er farmand, der udfordrer dem. Med Oscar har jeg, siden han var lille, viklet ham ind i dyner og kastet ham rundt, det gør jeg også med Sigga. Med min datter på fem måneder har jeg haft en leg, hvor jeg holder hende i begge fødder i strakt arm, og så står hun, selvom hun hverken kan kravle eller gå. Så jeg har et helt program, som jeg glæder mig til at genoptage, jeg er tre uger bagud i min faderrolle.

TV: Oliver Bjerrehuus afværger slåskamp i Big Brother - deltager smidt ud
TV: Oliver Bjerrehuus afværger slåskamp i Big Brother - deltager smidt ud

Sex i 'Big Brother': Se det første par under dynen
Sex i 'Big Brother': Se det første par under dynen

Verdens bedste fængsel
Som husvært har Oliver Bjerrehuus ikke taget del i opgaverne, det har derimod ofte været ham, der har udtænkt dem og valgt, hvilke deltagere der skulle prøves af. Derfor oplevede han også den taktiske del af spillet, for ingen ønsker at føle sig isoleret i et hus, som man ikke kan komme ud af.

- Når du er i sådan et eksperiment og befinder dig i verdens bedste fængsel, så kan det godt være, at du har nogle planer og taktikker, men de opløses meget hurtigt. For hvis du ikke har respekt derinde og får folks anerkendelse, så bliver det meget hurtigt klaustrofobisk.

- Det er et spil, og der er en buffer for, hvor meget man kan tillade sig. Det er forfærdeligt, hvis man bliver udstødt af en flok, når man ikke kan komme væk. Hvis man går ud for at ryge en smøg i gården, så forlader folk stedet, og hvis man vil snakke med folk, så får man den kolde skulder. Man vågner til de problemer, man går i seng med, siger Oliver Bjerrehuus.

'Big Brother' åbner med dårligste seertal
'Big Brother' åbner med dårligste seertal

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx