Af Kristian Dam Nygaard - 25/09-17 10:09

Husker du Dina fra 'Skammerens datter'? Nu er hun blevet teenagerHusker du Dina fra 'Skammerens datter'? Nu er hun blevet teenager

Se de nye billeder her.

storybild

Rebecca Emilie Sattrup som hun så ud i 2015, da han var med i 'Skammerens datter 1'. (Billede: Mathias Bojesen)

Rebecca Emilie Sattrup, der blandt 5.000 danske piger i 2013 blev udvalgt til at spille hovedrollen Dina i filmen 'Skammerens datter', er siden den første film blevet femten år og har nu i forbindelsen med 'Skammerens datter 2' valgt at tage en pause fra skolen for at koncentrere sig fuldt ud om sit skuespil.

»Jeg blev færdig med 9. klasse i sommer, og så venter jeg et år med at starte i 1.g, da jeg ikke vil have, at filmen skal forstyrre min uddannelse,« fortæller den unge skuespiller, da BT møder hende under optagelserne til 'Skammerens datter 2' i Prag.

»Jeg lærer ekstremt meget om arbejdsmoral og at passe et rigtigt arbejde. Det er lidt hårdt ofte at være den eneste unge på settet, men jeg synes, det er fedt at lære at blive moden og tage voksne valg.«

Selvom den første 'Skammerens datter'-film blev set af over 200.000 danskere, synes hun ikke, at hun er blevet et 'kendt ansigt' i Danmark endnu.

»Jeg synes ikke, jeg ligner mig selv så meget fra den første film. Dengang var jeg også korthåret. Der er da nogen, der skriver til mig på Facebook og råber 'hey 'Skammerens datter' til mig på gaden. Det er fint nok, men jeg vil helst kendes som Rebecca,«” fortæller hun og tilføjer, at hun har sin mor og lillebror med i Prag for at have familien tæt på sig de måneder, optagelserne står på.

Hun afslører, at hun efter den første film er blevet tilbudt andre filmroller, men indtil videre har hun sagt pænt nej tak.

»“Det har mest været på grund af skolen. Jeg skal have mig en ordentlig uddannelse, og så må vi se, om jeg skal være skuespiller, når jeg bliver voksen. Det ved jeg ikke endnu.«”

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx