Af Sine Bach Jakobsen - 05/11-17 10:05

Danske Linnea fik barberet håret af til populær Netflix-serie: Sådan skjulte jeg det for folkDanske Linnea fik barberet håret af til populær Netflix-serie: Sådan skjulte jeg det for folk

Anden sæson af den yderst populære Netflix-serie 'Stranger Things' har et dansk islæt.

storybild

Danske Linnea Berthelsen ved premieren på 'Stranger Things 2'. (Billede: VALERIE MACON)

»Bare rolig, du skal nok også overleve det.« Sådan lød det kækt fra den 13-årige skuespiller Millie Bobby Brown - bedre kendt som karakteren 'Eleven' i Netflix-serien 'Stranger Things'. Ved siden af hende sad 24-årige danske Linnea Berthelsen, der i anden sæson af serien spiller Elevens søster Kali.

Hårstylisten havde netop sat barbermaskinen i Linnea Berthelsens lange, tykke, mørke hår, og det morede Millie Bobby Brown sig vældigt over: »Du skal nok få en god behandling,« husker Berthelsen at hendes medskuespiller drillede. Det skriver magasinet Vogue.

Millie Bobby Brown kender nemlig alt til at få barberet håret af. I første sæson af kultserien 'Stranger Things' er karakteren 'Eleven' karseklippet.

Præcis som Millie Bobby Brown havde forudset, overlevede også Linnea Berthelsen turen under saksen. Ja, faktisk savner hun karakteren Kali's opsigtsvækkende 80ér punk-frisure:

»Hvis jeg ikke var skuespiller, ville jeg have undercut hele tiden,« siger Linnea Berthelsen til Vogue.

I serien spiller danske Linnea Berthelsen som sagt hovedrollen 'Elevens' søster. En karakter, der ligesom 'Eleven', er opvokset og misbrugt på Hawkins General Hospital. Det krævede en excentrisk, lilla undercut, som Linnea Berthelsen dog hurtigt måtte vinke farvel til igen for ikke at vække opsigt udenfor settet.

»Dagen efter dækkede jeg det til og tog tilbage til København. Jeg farvede mit hår sort og dækkede mit undercut med det lange hår - jeg ville ikke afsløre nogle hemmeligheder,« siger hun til Vogue.

Linnea Berthelsen kom i spil til serien via sit agentbureau, Panoram Agency. Herefter fik hun tre dage til at komme med sit bud på, hvordan hun tolkede rollen som Kali. Det bud kunne instruktørerne godt lide, og så skulle hun pludselig stå over for en af hovedrollerne i serien.

»De så mig så lave en scene over for Millie (Bobby Brown - spiller rollen som Eleven, red.), og vi snakkede lidt frem og tilbage omkring rollen, og hvordan jeg lagde vægt på de forskellige karakteraspekter. De fortalte lidt om, hvem de var, og hvordan de arbejdede, og vi connectede bare rigtigt godt hele vejen rundt,« sagde Linnea Berthelsen sidste år til Soundvenue om den store rolle.

Anden sæson af 'Stranger Things' hitter lige nu på Netflix. Serien er 80'er inspireret science fiction og handler om en gruppe børns kamp mod mørkets kræfter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx