Af - 01/10-13 07:00

Michael Meyerheim: TV2 skal fastholde sin frække charmeMichael Meyerheim: TV2 skal fastholde sin frække charme

TV 2 fejrer sin 25-års fødselsdag med et stort festshow, som bliver sendt på tv på lørdag. Mx.dk varmer op hele ugen og snakker i dag med Michael Meyerheim.

storybild

(Billede: Polfoto)

Kan du huske din første arbejdsdag på TV2?
- Min første arbejdsdag i tv-sammenhæng var på Nordisk Film den 1. maj 1988 (der producerer en stor del af TV2's programmer, red.). Den var speciel derved, at ingen anede, hvilke programmer Nordisk Film skulle lave til TV2. Så i starten var vi kun tre journalister, Karen Thisted, Karsten Kjær og mig. Vi sad i et kæmpelokale med 12 skriveborde og kiggede på hinanden. Karen har jævnlig mindet mig om, at jeg brugte noget af tiden på at vaske skrivebordene af, for lokalet havde ikke været i brug i lang tid.

Hvad er det særlige ved TV2?

- Jeg har lige været til en stor fest med TV2s medarbejdere. Det var som at være til en kæmpe familiefest. Sammenholdet og en frisk, uhøjtideligt og fandenivoldsk stemning er noget særligt ved TV2. Det er en grundstemning, man også har kunnet finde i mange programmer gennem tiden.

Hvem er det mest mindeværdige menneske, du har mødt i din tid på TV2?

- Victor Borge. Jeg var engang vært på en særudgave af mit talkshow, hvor han var eneste medvirkende. Vi optog det i Glassalen i Tivoli for et udsolgt hus. Jeg har aldrig mødt en kunstner, der beherskede sit publikum så suverænt – og som var så sikker på sine virkemidler.

LÆS OGSÅ: Cecilie Frøkjær: Jeg ville aldrig være ansat i dag

Kan du huske, hvordan du selv var, da du var 25 år?
- Jeg var usikker, men havde stort gåpåmod. Jeg var året før blevet ansat på mit drømmemål som journalist på Politiken. Jeg følte enorm ærefrygt ved at følge i fodsporet på store skribenter, men også helt opsat på at yde mit yderste for at bevise, at jeg kunne.

Hvis du skule holde en tale for TV2 i anledningen af de 25 år, hvilke råd ville du så give?
- At stationen skal fastholde sin frække charme, appellere så bredt som muligt og blive ved med at tro på, at underholdning, lødighed og substans er gode pejlemærker for mange tv programmer.

Hvad bliver det for en fest på onsdag? Er der noget, du ser særligt frem til?
- Igen, det bliver nok en 'familiefest'. Og i gode familier ser man jo frem til at være sammen med dem, man føler sig knyttet til. Og mon ikke, der bliver plads til nogle gode grin, når vi går ned ad Memory Lane.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx