Af Jeppe Elkjær Andersen - 06/04-18 23:08

DR-chef afslører ny storsatsning: Vi er klar med X Factors afløserDR-chef afslører ny storsatsning: Vi er klar med X Factors afløser

Det bliver helt nyt!

storybild

Danmarks Radios underholdningschef Jan Lagermand Lundme. (Billede: Mads Claus Rasmussen)

DR varsler med en afløser til det populære X Factor, som TV 2 overtager til næste sæson. I forbindelse med fredag aftens finale i det populære sangprogram løftedes en smule af sløret for, hvad der skal følge efter X Factor, som DRs topunderholdning.

Det var underholdningschef Jan Lagermand Lundme, der foran en samlet presse kunne fortælle:

»Det er et splinternyt format i samarbejde med Nordisk Film. Det er et dansk udviklet format. Og det kommer til at være et musikalsk sangprogram, hvor to store danske musikstjerner skal kæmpe med hinanden,« sagde Jan Lagermand Lundme.

»Det kommer også til at blive et program, som kommer til at involvere seerne, enten fredag eller lørdag, hvor det skal sende. Ikke kun SMS som i dag, men på mange flere måder, da teknologien er til det,« sagde Lagermand Lundme.

Mange ubesvarede spørgsmål

Han ville dog ikke sætte navn på, hvem der skal være vært, eller hvem de to store musikstjerner bliver.

Han kunne heller ikke afsløre navnet på det nye program. Dog kunne han fortælle, at DR kommer yderligere informationer om det nye program de kommende uger.

Nyheden om X Factors afløser er ganske frisk, kunne Lagermand Lundme fortælle.

Aftalen var, kunne han fortælle, kun et par timer gammel, da den blev overleveret til pressen.

Efter 11 sæsoner med X Factor fredag aften i bedste sendetid er det efter fredag aften ovre hos DR.

TV 2 har købt rettighederne til X Factor-konceptet i Danmark, efter Danmarks Radio sagde nej tak.

Dermed har der været lagt op til, at TV 2 skulle overtage de mange seere, som år efter år valgte at tune ind på X Factor efter Disney Sjov. Men DR ser ud til at tage kampen op - om det så bliver en direkte konkurrent i sendefladen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

1,2 mio. danske passwords lækket på...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Wozniacki bedre rustet end tidligere:...
bt.dk
Pernille Skipper står foran sit livs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx