Af - 12/09-13 17:00; Opdateret: 12/09-13 17:22

Harry Potters mor laver ny magi-filmHarry Potters mor laver ny magi-film

J.K. Rowling, skaberen af Harry Potter, bliver forfatter til en ny film, der foregår i den populære troldmands univers.

storybild

Selvom J.K. Rowlings nye film foregår i samme univers som troldmanden Harry Potter, kommer han ikke selv til at være med i den. (Billede: Matt Dunham)

Så er der godt nyt til børn og barnlige sjæle, eller bare til Harry Potter-fans verden over.

J.K. Rowling, forfatteren til de hyperpopulære troldmandsbøger, laver nemlig en ny film, der tager udgangspunkt i Harry Potters univers. Det afslørede Warner Brothers i dag ifølge The Independent.

LÆS OGSÅ: Radcliffe savner ikke Harry Potter

Man skal dog ikke sætte næsen op efter at opleve hverken Dumbledore eller Harry Potter selv. 'Fantastic Beasts and Where to Find Them’ bliver nemlig lavet over en fiktiv bog af samme navn, der er kendt fra Potters univers.

- Selvom den vil tage sted i det verdensomspændende samfund af hekse og troldmænd, er filmen hverken en forfølger eller en efterfølger til Harry Potter-serien, men en udvidelse af trolddomsverdenen, siger Rowling selv om filmen.

‘Overnaturlige dyr og deres ynglesteder’, som bogen fra bogen hedder på dansk, er i det fiktive univers skrevet af Newt Scamander. I Harry Potter-universet er den en del af pensum til første semester på magi-skolen Hogwarts.

LÆS OGSÅ: Harry Potters mor har skrevet pseudonym-krimi

Historierne i bogen er selvfølgelig Rowlings egne, men sammen med Warner, der stod bag de otte populære Harry Potter-film, har hun besluttet, at hun selv skriver manuskriptet denne gang - noget, hun ikke har prøvet før.

- Jeg har levet i mit fiktive univers i så lang tid, så jeg er meget beskyttende omkring det, og jeg ved allerede en masse om Newt. Som hardcore Harry Potter-fans vil vide, kan jeg så godt lide Newt, at jeg giftede hans søn Rolf med en af mine yndlingskarakterer, Luna Lovegood, fortæller Rowling til The Independent.

Bogen, og altså nu også den kommende film, handler om magiske væsener, som Newt Scamander har stødt på gennem sit liv. Den kommer til at foregå i New York, cirka 70 år før begivenhederne i Harry Potter finder sted.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægen sagde, han aldrig kom til at...
bt.dk
Morgan Freeman i knæ: Mit liv kan...
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
Dømt igen: Her er sandheden om Heidis...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx