Af Henning Høeg (HOEG) - 22/12-17 09:55

Har du lagt mærke til det? ALLE julefilm har én ting til fællesHar du lagt mærke til det? ALLE julefilm har én ting til fælles

'Alene Hjemme', 'Det er vidunderligt at leve' og selv 'Bad Santa'. Julefilmene, vi elsker, fortæller alle i bund og grund samme historie.

storybild

'Mand er en spade'. 'Mand bliver klogere'. 'Julen er reddet'.

Så kort kan handlingen i 90 procent af alle de julefilm, vi i øjeblikket binge-ser på Netflix, DR og TV2 beskrives.

Og ifølge filminstruktør, forfatter og chef for filmselskabet Solo ApS, Søren Høy er forklaringen enkel:

»Der er ikke andre højtider, der har så tydelige film, som julen har. De indgår i samme ritualrække som julesangene i radioen, som vi af en eller anden grund heller ikke bliver trætte af. Det er et spørgsmål om tryghed,« siger Søren Høy, der beskriver opbygningen af de typiske julefilm således:

»Først og fremmest skal julen signalere et skifte i hovedpersonens liv. Der skal være et afgørende vendepunkt, hvor julen spiller en rolle. Det kan så enten være som i 'Die Hard', hvor Bruce Willis vil hjem til jul med sin familie, og dermed bliver julen et mål for ham. I den britiske favorit 'Love Actually' er det der, hvor kærligheden sejrer. Hjerternes fest bobler i en sovs af sukker, og alle romantikeres drøm bliver opfyldt. I 'Alene Hjemme' bliver den lille knægt efterladt - og bliver et billede på julens stress, overfladiskhed og materialisering - og for knægtens familie bliver det vendepunktet, hvor de pludselig husker, at det hele handler om familie og tryghed. Det er i øvrigt sjældent, at det religiøse spiller en rolle. Det er måske for seriøst.«

Det lyder måske varieret nok. Men hvis man kigger nærmere på alle de populære julefilm, så springer endnu en ligehed i øjnene:

Det er næsten altid farmand, der er en kompelt idiot, før han ser lyset og forvandles til en rigtig julemand.

I den helt nye biograf-julefilm 'Daddy's Home 2' sætter Will Farrell og Mark Wahlberg som stedfar og far ikke alene deres eget men også børnenes liv på spil blot for at bevise, hvor seje og maskuline, de er. I 'Fars fede juleferie' ignorerer Chevy Chase alle omkring sig blot for at få hævn over chefen og imponere naboerne. I 'Family Man' er Nicolas Cage direkte ulidelig i al sin egoisme. Og i 'Alene Hjemme' er både mor og far så optaget af deres egne rejseplaner og deres egen stress, at de (som bekendt) glemmer lille kevin hjemme i Chicago-forstaden.

»Ja, forældre får virkelig et dårligt ry i alle de populære julefilm. Men børnene elsker det. Og det gør vi åbenbart også.«

Sådan siger New York Times-journalist Sopan Deb, der også har studeret julens mest populære film. Og ligesom Søren Høy konkluderer han:

»Det er den samme historie. Men vi elsker den. Og julen handler jo netop om at forbedre sig og finde den bedste version af sig selv frem.«

»Det skal slutte godt. Så lader vi alle de tvetydige og triste slutninger vente til resten af året.,« siger Søren Høy.

Her er nogle eksempler på den typiske julefilm med alle de typiske karakterer og den helt igennem forudsigelige slutning.

DET ER HERLIGT AT LEVE (1946)

Oplæg: Lille-byens lokale helt George Bailey (James Stewart) mister lysten til at leve.

Vendepunkt: Han møder englen Clarence Odbody, der overbeviser ham om, at det er herligt at leve.

Slutning: George Bailey genforenes med familien. Han genfinder juleånden og sætter pris på alt det, han her.

DIE HARD (1988)

Oplæg: Politimand John McClane (Bruce Willias) rejser fra New York til Los Angeles for at fejre jul med sin eks-kone. Han er bitter og helt igennem anti-julet

Vendepunkt: Julefesten i skyskraberen Nakatomi Tower forvandles til en massakre af internationale banditter. John McClane sparker røv. Og indser, hvor meget han elsker sin eks-kone.

Slutning: Vores sure helt i beskidt undertrøje genfinder juleånden og genforenes med konen.

BAD SANTA (2003)

Oplæg: Willie (Billy Bob Thornton) og Marcus er skurke, der poserer som indkøbscenter-julemand og ditto hjælpenisse

Vendepunkt: Willie bliver varm på enlig mor og vil være far til hendes søn. Netop som det helt store heist skal finde sted, ender alt i kaos. Begge anti-helte anholdes

Slutning: Modvilligt med helhjertet genfinder begge skurke deres egen version af julestemningen. Willie begynder sågar at samarbejde med politiet .

SCROOGED (1988)

Oplæg: Ligesom originalens Ebenezer Scrooge er Bill Murrays TV-boss, Frank Cross en rigtig anti-julemand.

Vendepunkt: Frank Cross  møder 'fortidens jul', 'nutidens jul' og fremtidens jul' i form af tre spøgelser. De viser ham, hvor skidt det kan gå, hvis han ikke forbedrer sig.

Slutning: Frank Cross er som født på ny. Og fremover vil han fejrer julen som ingen anden.

TROR DU PÅ JULEMANDEN (THE SANTA CLAUSE) (1994)

Oplæg: Fraskilte Scott Calvin er den tyiske filmversion af en fraskilt far, fraværende og egoistisk.

Vendepunkt: Scott Calvin kommer ved et uheld til at slå julemanden ihjel - brutalt men sandt. Ifølge alle internationale julemands-regler må han derefter selv påtage sig jobbet.

Slutning: Efter politijagt og (næsten) tvangsindlæggelse, overbevises alle om, at Scott nu virkelig ér julemanden. Og julen er reddet.

THE FAMILY MAN (2000)

Oplæg: Jack Campbell (Nicolas Cage) er en iskold Wall Street-boss med luksuslejlighed og muskelbil.

Vendepunkt: Efter lidt julemagi vågner Jack op i et alternativt  univers, hvor han giftede sig med sin high-school sweetheart og fik tre børn .. og et langt mindre luksuriøst liv.

Slutning: På ægte amerikansk maner får Jack Campbell både familien og millionerne. Men vigtigst af alt forvandles han fra paphat til en rigtig jule-far.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Armstrong betaler kæmpe millionbeløb...
bt.dk
Få måneder efter sit store tab:...
bt.dk
Esben Lunde åbner op for at indhegne...
bt.dk
Nærmest alle bloggere reklamerer lige...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx