Blachman efter chok-finale i 'X Factor': - Hvad fanden skete der?Blachman efter chok-finale i 'X Factor': - Hvad fanden skete der?

Thomas Blachman var naturligvis pænt skuffet oven på fredagens 'X Factor'-nederlag.

Bildstrecke im Grossformat »

Den skaldede dommer havde de to unge sangerinder Mia og Chili med i finalen, men endte alligevel med at tabe til Remees sanger Morten Nørgaard.

»For fanden! Nu havde seerne endelig fået stemt to sindssygt gode musikbegavelser videre igennem syv shows. Skulle vi ikke også have det sidste show med? Nej. Jeg synes, det er synd for mig. Det er sgu da mig, der er 'the underdog',« lød det fra Thomas Blachman, da han mødte pressen efter finalen med henvisning til titlen på Morten Nørgaards vindersang.

Han er langt fra enig med seerne i, at Morten skulle vinde.

»Selvfølgelig er Morten ikke den dygtigste. Hvem fanden tror det? Han er en god historie, og Remee er god til at fortælle historier, men nu har jeg også hørt historien lidt for mange gange. Jeg har respekt for Morten, og det arbejde de har gjort, men altså.. Det er ligesom ved et folketingsvalg, hvor man tænker 'hvad fanden skete der?'.«

For hovedpersonen selv, X Factor-vinder Morten, kom sejren da også som en gedigen overraskelse.

»Det er for vildt det her. Jeg troede, de sagde det forkerte navn. Det var så uvirkeligt,« sagde Morten Nørgaard lige efter aftenens finale.

Morten Nørgaard startede sin "X Factor"-rejse ud som utrænet sanger, og han har med sin stille facon vundet mange danskeres gunst.

Men undervejs har han også lært en masse om sig selv.

»Jeg har fundet en kæmpe viljestyrke, som jeg slet ikke troede, at jeg havde,« siger Morten Nørgaard og tilføjer:

»Det har været den vildeste oplevelse, jeg overhovedet kunne forestille mig, og jeg er bare så glad og stolt af mig selv.«

DR har meddelt at der kommer en 11. sæson af 'X Factor' næste år.

LÆS OGSÅ: TILLYKKE: Morten vinder X Factor

LÆS OGSÅ: Danskerne og bookmakere er ikke i tvivl: Denne finalist vinder X Factor

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Chili rørt til tårer over kæmpe overraskelse: - Det er virkelig surrealistisk

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Mortens nye liv: Nu begynder kvinderne at skrive

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx