Af Sebastian Kirk - 21/09-17 17:21

De blev gift ved første blik: Nu venter de et barnDe blev gift ved første blik: Nu venter de et barn

Norsk 'Gift ved første blik'-par afslører nu, at de skal være forældre.

storybild

Vebjørn Tveiterås og Annabelle Bauer blev gift ved første blik. Nu venter de barn sammen.

Først dates, så bryllup, så barn.

Det er den helt klassiske opskrift på et familieliv - men i det populære realityshow 'Gift ved første blik' er fremgangsmåden blevet ændret end kende.

Annabelle Bauer og Vebjørn Tveiterås - begge 31 år - deltog i den norske udgave af programmet, og dermed mødte de første gang hinanden, da de skulle giftes.

Men modsat langt de fleste, der har deltaget i forskellige udgaver af det danske programmet, der er blevet solgt til 25 andre lande, gik det langt over forventning for de to nordmænd.

De har nu været lykkeligt gift siden 2014 - og nu venter de deres første barn. Det fortæller den vordende mor til norske VG.

»Ja, det stemmer. Jeg er gravid, og vi venter vores første barn,« siger Annabelle Bauer, der er fire måneder henne, og fortsætter:

»Vi er så stolte, så det er bare hyggeligt at kunne dele det med omverdenen.«

En af hemmelighederne bag parrets succes er, at de lige fra begyndelsen har været i parterapi sammen. Og det fortsætter de med.

»Det er forebyggende. I disse samtaler har vi lært vigtigheden af at turde at være sårbar. Det er så let at angribe hinanden og skændes i stedet for at tage ansvar og åbne op om sine egne følelser,« forklarer Annabelle Bauer.

Hun og Vebjørn Tveiterås er det første par i norsk 'Gift ved første blik'-historie, der får barn sammen. Danske Line Rask og Michael Hansen, der også er et resultat af programmet, annoncerede i sommer, at også de venter barn, mens der også er kommet to børn ud af det i Finland og et enkelt i Australien.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da Annabelle og Vebjørn mødte hinanden for første gang - kort før de sagde 'ja' til hinanden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx