Af Tinie Maibøll - 19/04-17 19:51

Nyt dansk tv-program forarger inden premiereNyt dansk tv-program forarger inden premiere

Talentløst og gør grin med overvægtige, lyder kritikken.

storybild

Mascha Vang er en af de fire kendisser i TV3's nye program 'Min fede træner', der skal tage på og tabe sig igen. (Billede: Scanpix/Ida Marie Odgaard)

Et nyt TV3-program møder kritik for at gøre overvægt til underholdning. I programmet skal fire kendte hjælpe fire overvægtige med at tabe sig, men først skal de selv tage på.

»Talentløst og mangel på forståelse«.

Sådan lyder kritikken af et nyt TV3-program - 'Min fede træner', som onsdag aften rullede over skærmen. I programmet skal de fire kendisser Mascha Vang, Frederik Fetterlein, Kira Eggers og Sara Maria Franch-Mærkedahl forsøge at forstå livet som overvægtig ved selv at tage op til 20 kilo på over tre måneder. Derefter skal de agere trænere og sammen med fire overvægtige forsøge at tabe sig igen.

Men det koncept møder nu kritik fra blandt andre landsformand for Adipositasforeningen Per Nielsen. Til dagligt arbejder foreningen for 'ordentlige vilkår for de overvægtige'.

Kendt dansk tv-ekspert holder pause fra skærmen: Er gået ned med stress
Kendt dansk tv-ekspert holder pause fra skærmen: Er gået ned med stress

»Vi tager kraftig afstand fra det program. Det viser i den grad en mangel på forståelse for, hvad svær overvægt er. Der er tale om endnu en stigmatisering af svært overvægtige som viljesvage, hvor fokus kun ligger på træning, men ikke på alle de andre parametre, som har betydning for, hvordan man griber svær overvægt an,« siger Per Nielsen til MX.

Han bakkes op af Gitte Haack, der er formand i landsforeningen BMI Brikken, der også kæmper for overvægtiges vilkår.

»Umiddelbart er det altid godt med fokus på udfordringer fysisk og psykisk, men det tyder på, at man gør lidt grin med det. Man bruger termer som 'æde' og 'dovne', og det er ikke sådan, det forholder sig at være overvægtig. Der kan være mange årsager til overvægt, som f.eks. stofskiftesygdomme,« siger hun.

Ups! Så dyrt er det at afsløre vinderen i ‘Paradise Hotel’
Ups! Så dyrt er det at afsløre vinderen i ‘Paradise Hotel’

Hos TV3 forstår programdirektør Kenneth Kristensen ikke kritikken. Han fastholder, at programmet først og fremmest handler om at hjælpe overvægtige og kendisserne med at bryde med nogle af deres fordomme om overvægt.

»Traileren, som er det, folk har kommenteret på Facebook, ved vi godt er kontroversielt skåret. Men jeg håber, at folk, der ser programmet har en anden oplevelse, for det handler på ingen måde om at gøre grin med overvægtige, men om at hjælpe dem med at tabe sig. På TV3 vil vi gerne gøre tingene anderledes, så vi har taget et mere kontroversielt greb ved at lade disse fire veltrænede kendte tage på for på en eller anden måde kunne stifte bekendtskab med det, de fire overvægtige kæmper med i det daglige – selvom det selvfølgelig bare er en brøkdel,« siger programdirektøren.

Men det med at eksperimentere med vægtforøgelse er noget, man skal passe på med, advarer træningsfysiolog og cand.scient. i idræt Henrik Duer. Han har tidligere medvirket som ekspert i programmet 'Ekstremt fed - et år til at redde livet'.

Efter 'Luksusfælden': - Vi er blevet dybt manipuleret i programmet
Efter 'Luksusfælden': - Vi er blevet dybt manipuleret i programmet

»Det er ikke sundt at tage hverken ti eller tyve kilo på for kroppens biologi vil forsøge at holde fast i den nye kropsvægt, hvilket gør det svært at komme tilbage til den gamle kropsvægt og holde den. De tilføjede kilo bliver kroppens nye 'udgangspunkt', og det vil sige, at det udgangspunkt vil kroppen forsøge at forsvare. Lykkes det dem at tabe den påførte overvægt på 20 kg kan den daglige forbrænding falde med op til 300 kalorier om dagen, og det gælder i en meget lang periode bagefter - måske resten af deres liv,« lyder det fra Henrik Duer.

LÆS OGSÅ: TV3 snød seerne: Anders og Tanja blev slet ikke gift på hotellet

LÆS OGSÅ: TV 3 efter kæmpe brøler: Derfor gik det galt med 'Familien fra Bryggen'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx