Af - 13/03-14 11:17

Kritik af TV3-program: Det er fup og fidusKritik af TV3-program: Det er fup og fidus

Ingen i køberpanelet var potentielle købere, men derimod statister.

storybild

'Hjælp - mit hus skal sælges' kommer under luppen. (Billede: Pressefoto)

TV3-programmet 'Hjælp - mit hus skal sælges' er svindel og humbug, lyder kritikken fra en af deltagerne i programmet.

I 'Hjælp - mit hus skal sælges' skal et faldefærdigt hus forvandles til en attraktiv bolig, som derefter præsenteres for et panel, som ifølge TV3 er 'potentielle købere'. Men sådan er virkeligheden ikke.

- Det er lidt fup og fidus. Vi var jo ikke potentielle købere nogen af os i det der køberpanel. Vi var jo ringet ind til lejligheden, hvis man kan sige det sådan, siger en af panelets deltagere Flemming Klausen til DR's Detektor ifølge eb.dk.

Mindst 18 statister
Og Flemming Klausen er ikke den eneste statist, der er hentet ind for at medvirke i programmet. På internettet kan man således på diverse statistsites søge sig frem til, at mindst 18 statister skriver, at de har medvirket i udsendelsen som 'huskøber', 'potentiel køber' eller 'interesseret køber'.

Lektor i TV-tilrettelæggelse ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mette Sejsbo mener, at det er vildledning.

- På sin vis kan man godt kalde det en vildledning, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx