Af Laura Rode Nygaard - 14/02-18 15:24

DR-chef om Sofie Linde som 'X Factor'-vært: Vi er ved at finde ud af, om vi skal aktivere plan BDR-chef om Sofie Linde som 'X Factor'-vært: Vi er ved at finde ud af, om vi skal aktivere plan B

Det vides ikke, om Sofie Linde og Joakim Ingversen allerede er blevet forældre.

storybild

Remee, Sanne Salomonsen, Sofie Linde og Thomas Blachman under pressemøde for ny sæson af X Factor. (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Normalt er Sofie Linde og husbonden Joakim Ingversen uhyre aktive på de sociale medier, hvor de jævnligt forkæler deres følgere med selfies og fjollede opdateringer fra parforholdet.

Den seneste måned har der dog været stille om det unge tv-par. Joakim Ingversen har ikke vist flaget i en måned, mens Sofie Linde senest viste sit højgravide jeg frem 1. februar, har Ekstra Bladet bemærket.

Det har fået mediet til at spekulere i, om parrets kommende datter Trine endelig skulle have meldt sin ankomst - eller har tænkt sig at gøre det inden længe.

I så fald vil det kunne gå ud over Sofie Lindes job som vært, når X Factor går live om halvanden uge.

DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, ønsker ikke at afsløre, om hans guldæg er blevet mor, men fortæller, at man hos DR er ved at finde ud af, hvad man gør med de kommende liveshows.

Ifølge den oprindelige plan skal Sofie Linde styre slagets gang i DR Byen under de direkte programmer.

»Men vi er ved at finde ud af, om vi skal aktivere plan B,« siger Jan Lagermand Lundme kryptisk til Ekstra Bladet.

Lige siden Sofie Linde annoncerede sin graviditet over for arbejdsgiveren, har man haft en plan B i ærmet, i fald værtinden ikke skulle kunne overskue både liveshows og baby. Tv-stationen har dog ikke ønsket at afsløre, hvem der i så fald vil træde ind og afløse.

Til Ekstra Bladet understreger underholdningschefen, at aftalen stadig står ved magt, således at Sofie Linde indtil en time inden showstart kan melde fra uden problemer, da hun ikke må føle sig presset.

X Factor går live næste fredag den 23. februar.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Reddet af vidne: Dansk baron frikendt...
bt.dk
Dronningen har bedt om, at selv den...
bt.dk
Kongehuset deler brev fra dronning...
bt.dk
Snart bliver Danmark ramt af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx