Af - 23/10-14 18:06

Kvinden der forsvandt: Svær at regne ud, men nem at holde afKvinden der forsvandt: Svær at regne ud, men nem at holde af

David Fincher forvirrer og fornøjer i fremragende thriller.

storybild

‘Kvinden der forsvandt’ er herligt svær at regne ud. (Billede: FOX)

Instruktøren David Fincher har udtalt, at han med ‘Kvinden der forsvandt’ har ønsket at lave en datefilm, der er skyld i mindst 15 millioner skilsmisser.

Anmeldelse: Nick Cave tegner portræt af sig selv
Anmeldelse: Nick Cave tegner portræt af sig selv

Om det lykkes er nok tvivlsomt, men han har i hvert fald lavet en virkelig god film. Og ligesom tidligere succeser som ‘Fight Club’, ‘The Game’ og ‘Se7en’ er noget af det bedste ved ‘Kvinden der forsvandt’ alt det, man ikke kan fortælle i en anmeldelse uden at ødelægge det hele – lidt ligesom hvis man skrev: “… men det viser sig, at Tyler Durden slet ikke findes i virkeligheden”.

Anmeldelse af 'Fasandræberne’: Mørck er tilbage
Anmeldelse af 'Fasandræberne’: Mørck er tilbage

Ben Affleck er Nick Dunne, hvis kone Amy pludselig forsvinder på mystisk vis. Alt tyder på en forbrydelse. Det kunne have været starten på en lige-ud-af-landevejen kriminalgåde, men via flashbacks og små subtile tegn bliver det afsløret, at Nick og Amys ægteskab måske ikke var helt så godt, som det så ud på overfladen, og at der er noget uldent ved Nicks opførsel.

Politiets interesse samler sig mere og mere om Nick, der også får en tur i mediemøllen. Men måske er virkeligheden faktisk noget helt tredje.

Anmeldelse: Princes kvalitetskontrol svigter
Anmeldelse: Princes kvalitetskontrol svigter

Selv garvede thriller-seere vil – medmindre de har læst Gillian Flynns litterære forlæg – blive aldeles rundforvirrede undervejs, men filmen fungerer ikke bare som krimi, men sandelig også som isnende kold film noir, satire over medier og selviscenesættelse, psykologisk drama – og ikke mindst et glimrende eksempel på, at den i brede kredse skammeligt oversete Rosamund Pike slet ikke får den opmærksomhed, hun har fortjent.

Mod slutningen er troværdigheden ved at skride i svinget, og satiren bliver lidt rigeligt tyk, men indtil da har man i to timer været forvirret, fascineret og enormt godt underholdt.

Instruktør: David Fincher. Med: Ben Affleck, Rosamund Pike
5/6 stjerner

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx