Af - 13/05-14 18:54

Danske Sonja Richter med i stjernespækket Hollywood-westernDanske Sonja Richter med i stjernespækket Hollywood-western

Cannes Film Festival begynder onsdag og midt i et væld af stjernenavne finder man danske Sonja Richter.

storybild

Sonja Richter i filmen 'The Homesman'. (Billede: © 2014 THE JAVELINA FILM COMPANY-ITHACA FILMS Phot)

Den danske skuespillerinde Sonja Richter kan stå foran sit internationale gennembrud med western-filmen ‘The Homesman’.

Filmen er blandt de nominerede til ‘Den gyldne palme’ ved filmfestivalen i Cannes og kan byde på en imponerende række skuespillernavne: Tommy Lee Jones, Hilary Swank, Meryl Streep og ja, danske Sonja Richter, der spiller én af tre sindssyge kvinder, som skal fragtes fra Nebraska til Iowa.

- Det var fantastisk at være med i filmen, men jeg må indrømme, at jeg var nervøs for, om jeg var dygtig nok. De andre skuespillere er jo toppen af branchen. De har vundet Oscars og mange af dem. Kunne jeg finde ud af det? Jeg anede ikke, hvad jeg trådte ind til. Jeg mødte bare op på prærien og gik direkte i gang med at øve scener med Hilary og Tommy, siger Sonja Richter, der kun omtaler verdensstjernerne som Tommy og Hilary.

- Det hedder de nu. Jeg var starstruck i starten, da de er enormt dygtige, så jeg er glad for, at de roste mig så meget. Jeg kunne mærke, at det ikke bare var snak.

Sonja Richter: Sådan klarer man fem år i et bur
Sonja Richter: Sådan klarer man fem år i et bur

Lærte af Tommy Lee
Særligt Tommy Lee Jones, der udover at spille hovedrollen også er instruktør, tog den danske skuespillerinde til sig.

- Ham lærte jeg rigtig meget af. Tommy har lavet film i et helt liv, så han ved virkelig, hvad han snakker om, og han var meget rundhåndet med at lære fra sig. Men det var ikke kun overfor mig. Han gjorde det samme med Hilary og de andre piger, fortæller hun.

Efter tre måneder med Tommy Lee Jones og Hilary Swank har Sonja Richter fået blod på tanden.

- Jeg havde ikke Hollywood-drømme før, men nu hvor jeg har prøvet det, vil jeg vildt gerne prøve mere.

Se bio-trailer til Jussi Adler-Olsens 'Kvinden i Buret'
Se bio-trailer til Jussi Adler-Olsens 'Kvinden i Buret'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx