Af Jan Eriksen - 21/08-17 13:01

Nikolaj Coster-Waldau afslører: Du må vente længe på næste Game of Thrones-sæsonNikolaj Coster-Waldau afslører: Du må vente længe på næste Game of Thrones-sæson

Fans af Game of Thrones må udstyre sig med tålmodighed. Den sidste ottende sæson bliver først sendt om to år, afslører Nikolaj Coster-Waldau.

storybild

Nikolaj Coster-Waldau i 'Game of Thrones', Capital Pictures (Billede: CAP/KFS)

Endnu en Game of Thrones-sæson har samlet millioner af seere verden over. Den middelalderlige tv-serie har gjort Nikolaj Coster-Waldau til verdensstjerne.

Nu afslører han, at de mange fans kan komme til at vente et par år, før ottende og sidste sæson løber over skærmen.

Optagelserne til den uigenkaldeligt sidste, ottende sæson påbegyndes i oktober, har Coster-Waldau for nylig afsløret. Og nu afslører han overfor BT, at de mange GOT-fans må vente to år på at kome til at se den sidste sæson.

»Vi har lidt tid endnu,« siger han, da BT's Tina Jøhnck Christensen møder ham ved en filmpremiere i Los Angeles for filmen 'Shot Caller', hvor Coster-Waldau spiller en mand, der fængsles efter at have kørt bil i alkoholpåvirket tilstand.

»Vi har et år endnu med 'Game of Thrones', og den sidste sæson bliver nok først sendt om to år, så der er lidt tid tilbage for os, der arbejder med serien. Men det bliver da klart mærkeligt at slutte - man har fået nogle venskaber, og man er blevet vant til at se de samme mennesker hvert år. Det kommer jeg til at savne,« siger han og tilføjer:

»Det er samtidig også dejligt at slutte noget så succesfuldt. Der er så mange mennesker, der har haft gode oplevelser med at se serien også.«

Der er efterhånden gået sport i at hacke og offentliggøre klip fra og hele afsnit af 'Game of Thrones', før de egentlig skulle offentliggøres. Senest er HBO selv ved en fejl kommet til at lægge et afsnit ud på et af sine egne sites. Det blev dog fjernet.

Nikolaj Coster-Waldau mener ikke, at de mange såkaldte 'hacks' kommer til at skade 'Game of Thrones'.

»Disse 'spoilers' skyldes nysgerrige folk, der vil vide mere – men det er kun en lille bitte del af seerne. For hvorfor skulle man ønske at ødelægge det for sig selv? Der blev lækket et afsnit sidste uge, men det påvirkede ikke vores seertal i USA,« siger Nikolaj Coster Waldau.

Som sædvanlig aner Coster-Waldau ikke, hvad der kommer til at ske for Jamie Lannister og Co. i den sidste, ottende sæson.

»Jeg vidste, hvad der skulle ske i de første tre sæsoner. Derefter har det været en sæson ad gangen. Man får manuskripterne lige før i begynder optagelserne. En måned eller skes uger. Lige nu ved jeg ikke, hvad der sker i næste sæson,« siger han til Collider.

Ligesom den igangværende, syvende sæson, kommer ottende sæson til at bestå af skes afsnit. Der er kun to uudgivne bøger tilbage i forfatteren George R.R. Martins serie.  I øvrigt er produktionsudgifterne steget markant de sidste par år i takt med producenternes ambitionsniveau..

​Hvad koster Waldau?

Ifølge diverse amerikanske medier vurderes Nikolaj Coster-Waldau formue i dag til ca. 100 mio. kr., hvilket, må man gå ud fra, gør ham til den rigeste danske skuespiller. Det er især rollen som Jaime Lannister i 'Game of Thrones', der har bragt ham op i den såkaldte 'Tier A'-klasse og gjort ham så velhavende.

Ifølge det anerkendte amerikanske businessmagasin Forbes honoreres han i dag med godt og vel 19 mio. kr. pr. afsnit.

Det er, siger Hollywood-kilder til Forbes, simpelthen prisen for skuespillere på hans niveau, der medvirker i så populære tv-serier.

Dertil kommer, at Coster-Waldau kan vælge og vrage mellem de store, indbringende roller. I hans seneste film, 'Shot Caller'- der mærkeligt nok ikke kommer op i danske biografer – spiller han rollen som en mand, der fængsles efter at have kørt alkoholpåvirket. Mandens bedste ven dør af samme grund.

For nylig har han filmet i København, omgærdet af et vist hemmelighedskræmmeri. Selveste den amerikanske instruktørlegende Brian de Palma styrer indspilningerne af den internationale thriller 'Domino', hvor Coster-Waldau spiller en dansk betjent.

Hvad der oprindeligt var tænkt som to dages baggrundsoptagelser i København uden skuespillere blev til otte højspændte dage med Nikolai Coster-Waldau i menneskejagt over byens tage og actionscener på Københavns Politigård.

Nikolaj Coster-Waldau kommenterer aldrig sine indtægtsforhold.

Jae

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx