Af - 23/03-17 07:44

Føler du dig gammel nu? I dag fylder 'Beverly Hills 90210' hele 25 årFøler du dig gammel nu? I dag fylder 'Beverly Hills 90210' hele 25 år

I dag er det præcis 25 år siden, at Brandon og co. første gang dukkede op i dit tv.

storybild

Glem nordmændenes såkaldte hit-serie ’SKAM’. I 1990’erne var ’Berverly Hills 90210’ danskernes foretrukne ungdomsserie.

Hvem der bare kunne skrue tiden tilbage til 1992.

Det var ikke bare året, hvor vi blev Europamestre i fodbold og sendte Uffe Ellemann ned til EU med høj cigarføring og et nej tak til Maastricht-traktaten. Det var også året, hvor vi første gang blev introduceret for verdens bedste tv-serie, ’Beverly Hills 90210’, og i dag er det således præcis 25 år siden, at Brandon, Brenda og alle de andre overfølsomme væsner første gang dukkede frem på dansk tv.

TV2 havde været i Hollywood og købt rettighederne til den populære, amerikanske ungdomsserie, der hurtigt blev et kæmpe fænomen i Danmark med over én million seere hver torsdag aften.

Hvorfor er det så stor en succes, spurgte BT i 1992 seriens manuskriptforfatter Darren Star.

Føler du dig gammel? Denne legendariske 90'er badboy fylder 50 år idag
Føler du dig gammel? Denne legendariske 90'er badboy fylder 50 år idag

”Fordi serien beskriver unge menneskers problemer på en måde, der ikke er nedladende. Teenagere tager sig selv meget højtideligt og oplever virkelig deres liv som et drama, og den indstilling synes jeg, serien formidler,” lød hans svar.

Op igennem 90’erne kunne de danske fans flere gange møde deres idoler på nærmeste hold.

I 1993 var Ian Ziering og Gaberielle Carteris, der spillede henholdsvis den forkælede skuespiller-søn Steve og dydsmønstret Andrea, på besøg i København, hvor de boede på Hotel Phønix og gik tur i Nyhavn.

To år senere var seerne blevet introduceret for den voldelige guitar-helt Ray Pruit, og da skuespilleren bag, Jamie Walters, gav en intimkoncert i Boltens gård i København, inviterede han 19-årige Anette fra Amager med op på sit hotelværelse, kunne BT berette.

Beverly Hills-stjerne afslører: Min kræft har spredt sig
Beverly Hills-stjerne afslører: Min kræft har spredt sig

I 1997 begyndte serien at miste seere, og TV 2 valgte at flytte sendetidspunktet fra torsdag aften til lørdag eftermiddag, hvilket fik den danske fanklub på barrikaderne.

”Man flytter ikke bare en helligdag på samme måde, som man jo heller ikke holder juleaften den 13. november,” skrev fanklubbens bestyrelse i et brev til TV 2.

Stationen ignorerede dog fanklubbens ønske og parkerede året efter ’Beverly Hills 90210’ søndag eftermiddag, hvor den forblev til seriens afslutning i 2001.

’Beverly Hills 90210’ har i dag stadig et liv på dansk tv og genudsendes igen og igen på TV2 og TV2 Zulu.

Gud bevare ’Beverlys Hills 90210’.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx