Af - 22/08-14 12:58; Opdateret: 22/08-14 13:12

DR-vært: Søren Rasteds advokat kommer efter mig hvis jeg siger mereDR-vært: Søren Rasteds advokat kommer efter mig hvis jeg siger mere

Metroxpress udsætter Jacob Riising for hans eget quiz-koncept og får sandheder frem om Søren Rasted, Jarl Friis-Mikkelsen og Bamse fra 'Bamse og kylling'.

storybild

(Billede: Mogens Flindt)

Så er han der igen. Jacob Riising. I dit fjernsyn. På DR. Som vært.

I aften begynder DR's nye quiz-show 'Versus'. Det er noget med almindelige danskere der skal gætte, hvem der vinder diverse dueller. Vi ringede til Jacob Riising og bad ham forklare nærmere.

Quiz: Så lidt ved værterne om Eurovision
Quiz: Så lidt ved værterne om Eurovision

Riising on Make A Gif

make animated gifs like this at MakeAGif

Hej Jacob. Tillykke med dit nye quiz-show.

- Tak.

Forklar lige hvad 'Versus' går ud på. Du har 10 sekunder. Fraaaa nu af.

- 20 deltagere skal vinde 100.000. Jeg mener dele 100.000 kroner. Undervejs bliver de skilt ud, hvis de svarer forkert på nogle forskellige dueller. Uforudsigelige dueller.

- Hvor mange sekunder var det?

Det var 10 sekunder.

- Det var under.

Nej, det var helt perfekt. Programmet består altså af seks dueller, som deltagerne skal gætte udfaldet på?

- Ja.

Her er de 'nye' 'X Factor'-dommere
Her er de 'nye' 'X Factor'-dommere

I stedet for et traditionelt 'er du så også et konkurrence-menneske privat?'-interview, hvor Jacob Riising rigtig kan få lov til at græde ud og fortælle om sin ulykkelige barndom (eller lykkelig?), præsenterede vi - i quizzens ånd - seks dueller for Jacob Riising for at teste om han har styr på sit nye program.

Duel #1 Bruno versus Bamse

(Interesserer du dig for Jacob Riising, ved du hvem vi taler om)

Spørgsmål:
Bamse skal spise et kilo honning, Bruno skal spise et kilo pomfritter. Hvem bliver først færdig?

- Bamse. Bruno kan teknisk set ikke spise pomfritter, for han har ikke nogen mave. Han kan kun smuldre dem udover sit plys.

Men kan Bamse åbne munden?`

- Nej, men han kan godt spise honning. Har du aldrig set det? Det er ligesom det afsnit i 'Matador', hvor skolelæreren dør ude på altanen. På samme måde har vi alle sammen set Bamse spise honning.

Jeg synes ellers altid, at Bamses honningkrukke lyder tom?

- Du har ret.

LISTE: Danmarks mest populære politikere
LISTE: Danmarks mest populære politikere

bamse honning on Make A Gif

make animated gifs like this at MakeAGif

Duel #2 Basim versus Conchita Wurst

Spørgsmål:
Hvem ville nå længst, hvis Basim og Conchita Wurst begge stillede op i den nye omgang 'Popstars'?

- Conchita Wurst. For jeg ved, at Søren Rasted, som er en af dommerne i programmet, er utrolig glad for kvinder med skæg. Jeg kender ham privat og har set grimme eksempler på det, som jeg desværre ikke kan komme ind på uden at høre fra hans advokat.

rasted on Make A Gif

make animated gifs like this at MakeAGif

Eurovision: Wonderful Copenhagen skylder DR millioner
Eurovision: Wonderful Copenhagen skylder DR millioner

Duel #3 'Versus'(DR1) versus 'Klipfiskerne'(TV2) versus 'Murdoch-mysterierne'(TV2 Charlie)

Spørgsmål:
Ifølge Gallup var der i sidste uge 491.000 danskere, der fredag aften klokken 20.00 så 'Klipfiskerne' på TV2. 571.000 så 'Hvem var det nu vi var' på DR1. Når 'Versus' får premiere nu på fredag, hvor mange tror du så vil slå over på TV2 Charlie og se et afsnit af 'Murdoch-mysterierne'?

- Jeg tror der, er flest der vil se 'Versus'.

klifisker on Make A Gif

make animated gifs like this at MakeAGif

Ja, men hvor mange vil se 'Murdoch-mysterierne'? De havde 83.000 seere sidste fredag.

- Nu er sommerferien jo slut, så jeg tror, seertallene vil stige lidt. Jeg tror, at 'Versus' får over 600.000 seere på fredag.

Så I slår både 'Klipfiskerne' og 'Murdoch-mysterierne'?

- Ja.

Jarlen: Casper spurgte om lov først
Jarlen: Casper spurgte om lov først

Duel #4 Jarlen versus Riising

Jarlen on Make A Gif

make animated gifs like this at MakeAGif

Jeg har læst et sted, at du er stor fan af Jarl Friis-Mikkelsen?

- Jeg tror, jeg har nævnt, at han var meget god. Da jeg var barn, var jeg kæmpe fan. Jeg så 'Kampen om den røde ko' mange gange og kunne citere fra den.”

Så i dag er du ikke så stor fan?

- Nej, nej, sådan skal det ikke lyde. Jeg er bare ikke Harry Styles fra One Direction-fan.

Ham er du stor fan af?

- Haha, (Riising mumler et eller andet, red.) men jeg synes da, at Jarlen er en god studievært.

Spørgsmål:
Ifølge Danmarks statistik, tror du så, der er flest danskere, der hedder Jarl til fornavn eller Riising til efternavn?

- Jeg tror, der er flest, der hedder Jarl. Riising er relativ sjældent.

Korrekt. Der er 375, der hedder Jarl. Hvor mange Riising'er tror du, der er i Danmark?

- Jeg ved, der er to grene af familien. Der er Tina Riising-klanen, som jeg ikke er en del af, og så er der en bedemand et sted i Jylland, som jeg aldrig har mødt. Jeg vil tro, der er omkring 40.

Der er 56.

- Tæt på.

Bubber og BS på vandveje i genforening
Bubber og BS på vandveje i genforening

Duel #5 De danske aviser versus Riising

sds on Make A Gif

make animated gifs like this at MakeAGif

Jeg har været en tur på Infomedia.

- Du har virkelig haft gang i researchen. Der ligger en Cavling og venter.

Jeg har også haft hele formiddagen til det her. Men altså...

Spørgsmål:

Hvilken større dansk avis var den første til at stave Jacob Riising korrekt? Der er jo flere faldgruber.

- Ja, der er jo både c og k. Og så alle de i'er. Hm...Er det Politiken?

Nej. Vi er tilbage i 2001.

- Fandtes metroxpress i 2001? Nej? Hm..

Det var Jyllands Posten. De skrev om MGP.

- Nå, det kan jeg desværre ikke huske, men det var sikkert en god artikel.

Duel #6 Riising versus Riising

Spørgsmål:

Hvem vil klare sig bedst som 'Go'Morgen Danmark'-vært? Jacob Riising fra MGP eller Jacob Riising fra 'Dansk Melodi Grand Prix'?

ff on Make A Gif

make animated gifs like this at MakeAGif

- Som 'Go'Morgen Danmark'-vært? Nu mister du mig? Jeg forstår slet ikke spørgsmålet, haha. Jeg tror ikke, nogen af dem vil være god som 'Go' Morgen Danmark'-vært. Jeg tror, begge vil være ret irriterende.

Er du ikke god til at stå tidligt op om morgenen?

- Jeg har tre børn, så jeg er nødt til at være det, men jeg tror bare ikke, jeg vil være så god til at stå tidligt op og snakke om kål og den slags. Der er sådan en som Stéphanie Surruge sikkert meget bedre.

Hvad tid på dagen optog ' Versus'?

- Om aftenen. Så det passede mig helt fint.”

'Versus' med Jacob Riising som vært har premiere fredag aften klokken 20.00 på DR1.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx