Af - 08/03-17 19:25; Opdateret: 08/03-17 19:38

TV: Ny Mumi-serie kommer i 2019: Sådan ser den udTV: Ny Mumi-serie kommer i 2019: Sådan ser den ud

Selv om computergrafik ofte får hårde ord med på vejen, så ser det faktisk lovende ud i dette tilfælde.

Bildstrecke im Grossformat »

Her ses billeder fra Mumi-land i Finland.

»Her kommer Mumi, her kommer Mumiiii.«

Tegnefilmene om de finske Mumitrolde var et stort hit hos børn i 1990’erne, og var du også fan af Snif, Lille My, Mumi og alle de andre og kunne sangene fra start til slut, er der godt nyt.

Sidste år kom det frem, at der blev arbejdet på at skabe en ny animationsserie om de kære trolde og deres venner, og nu er en crowdfunding-kampagne sat i gang for at skaffe penge til produktion af serien.

Det er det finske produktionsselskab Gutsy Animations, der har igangsat indsamlingen på IndieGoGo, hvor målet er at samle 200.000 dollar ind. Det skal betale for produktionen af 13 afsnit, der rammer tv-skærmene i foråret 2019.

LÆS OGSÅ: Nu kommer der nye afsnit af elsket barndomsserie

Producerne ønsker at lave den mest troværdige gengivelse af Tove Janssons historier, der stammer helt tilbage fra 1945. De 22-minutter lange episoder vil således følge en af novellerne eller tegneseriernes historie.

Er du helt vild efter at give dit bidrag med til projektet, følger der flere goodies med alt efter hvor meget, du vælger at donere. I den billige ende er der takkegaver som krus, muleposer og en digital kopi af den første sæson. Graver du derimod dybt i lommerne, kan du blive belønnet med at få lov til at lægge stemme til en lille rolle i serien eller komme på en Mumi-inspireret ferie i Finland.

Her kan du få en forsmag på, hvordan den nye mumi-serie kommer til at se ud.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx