Af Katrine Frederikke Wandrup - 30/11-17 09:25

Den Store Bagedyst-vinder kan spinde guld på sejren Den Store Bagedyst-vinder kan spinde guld på sejren

Med en smule snilde kan den endelige vinder af 'Den Store Bagedyst' åbne op for et nyt liv og tjene en masse penge på f.eks. foredrag og bøger, mener livsstilsekspert.

storybild

Alle deltagerne fra denne sæson af Den Store Bagelyst. (Billede: Presse)

I de rigtige hænder kan vinderen af Den Store Bagedyst komme langt, mener livsstilsekspert Henrik Byager. Men det kræver, at vinderen formår at begå sig andre steder end i det store hvide telt ved Clausholm Slot mellem Randers og Aarhus.

»Den Store Bagedyst er en enestående eksponering, og det kan man udnytte, hvis man gør det godt og folk synes, man f.eks. er skøn, sjov eller mærkelig,« forklarer Henrik Byager.

Tobias Hamann, som vandt i 2014, og Micki Cheng, som vandt i 2015, er blandt dem, som har formået at skabe sig en karriere efter deres deltagelse i det populære bageprogram. Også tidligere dommer, konditor Mette Blomsterberg, har opbygget sit imperium på baggrund af programmet, mener Henrik Byager.

Fællestræk for de tre er, at folk synes, de er interessante, og så har de været gode til at overføre deres evner og karisma til andre områder, hvor de kan tjene penge.

Han mener, der vil sidde nogle virksomheder, som vil se på, hvad de kan bruge deltagerne til. Men hvis vinderen ikke har lyst til det, så er der store muligheder for, at personen selv kan skrive en bog, holde foredrag eller noget helt tredje.

»Men det kræver, at vinderen har noget, der gør, at folk gerne vil fortsætte med at se og høre på dem, efter programmet er slut,« understeger Byager og tilføjer:

»Jeg synes, det gode ved Den Store Bagedyst er, at det er nogle mennesker, der er dygtige, og som får mulighed for at udfolde deres talent, kreativitet og kunnen. Hvis de kan få noget ud af det, så synes jeg, det er fint.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx