Af Jeppe Pedersen - 03/11-17 19:17

Ung mor har smidt 75 kilo: Se det vilde resultatUng mor har smidt 75 kilo: Se det vilde resultat

Godt gået!

storybild

Camilla Framnes.

I næste uges afsnit af 'De Unge Mødre' kan man se resultatet af Camilla Framnes' hudoperation, hvor hun fik fjernet store dele af huden på maven.

Efter et stort vægttab på 75 kilo sidste år, havde den unge mor til to masser af overflødigt hud på maven, der skulle skæres væk.

På sin blog skriver hun om operationen, hvor hun fik fjernet 750 gram hud.

'Jeg er simpelthen så glad for resultatet og glæder mig som en gal til hævelsen er aftaget og jeg for alvor kan nyde det flotte resultat,' skriver hun.

Over for Dagens.dk uddyber hun sin glæde.

»Jeg har faktisk fået en flad mave. Det er simpelthen for vildt. Jeg er så tilfreds. Det er mere, end jeg nogensinde har turdet håbe på. Jeg er så ovenud lykkelig for den her beslutning,« siger Camilla Framnes.

Kan man ikke vente på næste uges afsnit, har Camilla Framnes lagt et billede ud på sin Instagram-profil, hvor man kan se den flotte mave lige efter operationen.

Selv om Camilla Framnes befinder sig i en lykkerus, gør det stadig ondt.

'Jeg ligger stadigvæk på ryggen, nærmest siddende og sover. Jeg har 2 puder i ryggen, 2 puder under knæene, så der ikke er spændinger i såret. Det fungerer egentlig fint, det hårdeste er faktisk ryggen, fordi jeg ikke kan rejse mig op ordentlig,' skriver hun på bloggen.

Hendes Instagram-opslag har fået knap 5.000 likes, og flere misunder Camilla for hendes flotte mave.

'Waow hvor er det flot. Uhh gid det var mig der havde sådan en fin mave, men skal dog lige tabe mig min 30kg,' skriver Camilla Birklund.

Selia Weiss skriver:

'Det er blevet virkelig pænt. Jeg fik det lavet for næsten præcis 1 år siden, og jeg er så lykkelig for, at jeg ikke har hul i maven længere OG en navle, der er lugtfri.'

Se Camilla Framnes' nye mave i klippet øverst i artiklen. Du kan se resten af afsnittet, når Kanal 4 sender De unge mødre på tirsdag klokken 20.00.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx