27/08-17 22:27

ANMELDELSE: Højt at flyve, dybt at faldeANMELDELSE: Højt at flyve, dybt at falde

Tom Cruise er på hjemmebane i kulørt røverhistorie om CIA, våbenhandel og narkosmugling.

storybild

American Made med Tom Cruise i hovedrollen bygger på en historie, der lyder for skør til at være sand.

I starten af 'American Made' er der en disclaimer, der gør opmærksom på, at filmen er baseret på virkelige begivenheder.

Det er nok meget godt, for ellers havde man formentlig beskyldt manuskriptforfatteren for at have haft digterkysen lige lovligt langt nede i panden. Nogle historier er bare for fantastiske til at være fiktion.

Tom Cruise spiller piloten Barry Seal, der har et ualmindeligt udramatisk job som pilot for flyselskabet TWA – lige indtil den dag han bliver hyret af CIA til at tage luftfotos af oprørslejre i Centralamerika.

Og det er bare starten på en stadig mere farverig karriere og et dobbeltliv, der gør, at Seal fungerer som mellemmand mellem CIA og Panamas diktator Manuel Noriega, forsyner kontraerne i Nicaragua med vå- ben, smugler tonsvis af kokain for Pablo Escobar i Columbia og meget mere.

Det er ikke lige det hele, der er clearet med CIA, og Seal har med jævne mellemrum både gangstere og alverdens politistyrker på nakken. Rollen som dumkæk adrenalinjunkie er som skrevet til Tom Cruise, der måske ikke ligefrem strækker sit talent til det yderste, men som til gengæld kan spille smartass bedre end de fleste.

Undervejs i fortællingen opstår enkelte små irritationsmomenter – for eksempel bliver Jesse Plemons (kendt fra 'Breaking Bad') introduceret som byens lokale politichef, men så i øvrigt ikke rigtig brugt til noget interessant.

Man kan også godt argumentere for, at persontegningen af Barry Seal primært er på skitseplan, men nogle gange skal man også bare læne sig tilbage og nyde en kækt fortalt røverhistorie med masser af fine actionscener og oneliners.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx