Af - 18/09-14 08:17

Dansk hitserie: Skuespiller mobbes med diskusprolapsDansk hitserie: Skuespiller mobbes med diskusprolaps

De kendte skuespillere fra ‘Sjit Happens’ er i fuld gang med sæson tre, hvor vennerne gør deres bedste for at holde hinanden nede.

storybild

Skuespillerne i hitserien 'Sjit Happens' - Nikolaj Stokholm, der spiller rollen som Øland, yderst til venstre. (Billede: PR-foto)

Optagelserne til tredje sæson af den populær serie ‘Sjit Happens’ er i fuld sving. Fire afsnit er i kassen allerede, og det er derfor en træt Nikolaj Stokholm, der spiller nørden Øland, som metroxpress får i røret.

Vi beder ham selvfølgelig løfte lidt af sløret for, hvad der sker i den kommende sæson. Og efter den sædvanlige snak om, hvordan skuespillerne har mundkurv på, giver han en lille godbid til fansene.

- Der kommer til at ske en stor ændring i det lille kollektiv. Og så skal man forvente at se en ny gæsteoptræden, som man aldrig nogensinde havde troet ville komme ind i det univers, siger Nikolaj Stokholm og understreger:

- Hvis Clemens var en lille overraskelse, så er det her en stor overraskelse.

Sjit Happens: Sæson 2 er fucking fed!!!
Sjit Happens: Sæson 2 er fucking fed!!!

Zulus hitserie er hårdt ramt af sygdom - del 1
Zulus hitserie er hårdt ramt af sygdom - del 1

Voksenmobning
Sammen med de andre i serien er han pludselig blevet et kendt ansigt, men de gør deres bedste for at holde hinanden i skak.

- Vi mobber meget hinanden med krukkeri. Det er meget vigtigt for os, at vi ikke er krukkede. Så hvis der er bare en lille snert af krukkeri, hvor man for eksempel spørger, om man kan få mælk til kaffen, så er vi over personen med det samme, griner han.

- Lige nu kører vi meget på Jonathan (Harboe, der spiller Mads, red.). Han har overtrænet og har en diskusprolaps, så han ligger meget ned. Selv om det er synd for ham, og det gør ondt, så slipper han ikke af den grund.

Zulus hitserie er hårdt ramt af sygdom - del 2
Zulus hitserie er hårdt ramt af sygdom - del 2

Zulus nye ekstrem-komiker: 'Jeg spiller bare mig selv'
Zulus nye ekstrem-komiker: 'Jeg spiller bare mig selv'

Hvad bliver den største udfordring for Øland i sæson 3?

- Vi kan nok ikke længere komme uden om, at han kigger efter det andet køn. Han har aldrig lavet noget med piger, så det bliver en hård kamp for den unge mand. Men jeg ved faktisk ikke, om det lykkes, for jeg har ikke læst alle afsnittene endnu.

Sæson tre har premiere i starten af 2015.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx