Af - 29/10-14 17:16; Opdateret: 29/10-14 18:01

Alt gik galt: Frank fra 'Gift ved første blik' taler ud om sit tåkrummende bryllupAlt gik galt: Frank fra 'Gift ved første blik' taler ud om sit tåkrummende bryllup

56-årige Frank Eriksen indledte sit arrangerede tv-ægteskab med grædende at fortælle sin nye hustru om en ekskæreste. Seerne krummede tæer, og Frank erkender også overfor metroxpress, at han havde lyst til at springe fra.

storybild

(Billede: DR)


Ovenstående tilfældige tweet opsummerer meget godt seernes reaktion ovenpå tirsdag aftens afsnit af DR1's matchmaking program 'Gift ved første blik'.

Gift ved første blik: Sådan har Mie det i dag
Gift ved første blik: Sådan har Mie det i dag

Her så man den 56-årige bornholmer Frank Eriksens tåkrummende bryllupsdag, hvor han blandt andet grædende fortalte sin nye hustru Pia om en ekskæreste, der havde slået op for tre måneder siden. Man så også, hvordan Pia ikke ville kysse med ham under bryllupsfesten, og hvordan hun afviste Frank på hotelværelset, da han ville slutte dagen af med at putte lidt.


Metroxpress ringede til Frank Eriksen for at høre, hvordan han selv oplevede aftenens afsnit, og hvordan han husker tilbage på den uheldige dag.

- Ja, jeg kan forstå, at jeg er den store skurk, indleder Frank selvironisk med et grin.

- Det var ret ubehageligt at se. Det var jo tydeligt, hvor skævt Pia og jeg gik ad hinanden.

Frank fortæller, at han slet ikke kunne genkende sig selv. Normalt plejer han at kunne aflæse folks signaler, men på grund af de stressende, unormale omstændigheder, kørte han bare på.

- Lad os nu komme i gang med at være mand og kone, tænkte jeg. Jeg var forvirret over, at Pia slet ikke var interesseret i mig.

Lars blev gift ved første blik: Jeg er overbevist om, at det går godt
Lars blev gift ved første blik: Jeg er overbevist om, at det går godt

Vi runder først den akavede samtale i taxaen på vej imod bryllupsfesten, hvor Frank grædende fortæller, at han lige er kommet ud af et forhold.

- Ja, det var ikke så smart, haha. Men det var igen hele den her stressende situation. Og når folk stiller mig et spørgsmål, så plejer jeg at svare. Oppe i hovedet sagde en lille stemme 'så holder du kæft, Frank' men jeg glemte at høre efter.


Frank havde, før han tilmeldte sig programmet, set den første sæson af 'Gift ved første blik' og havde oplevet, hvor interesserede deltagerne var i at lære hinanden at kende. Så det tog han også udgangspunkt i.

- Jeg oplevede dog, at med Pia skulle man gå langsomt frem. Hun bryder sig ikke om, at man buser hurtig frem. Det gik op for mig, da jeg skulle holde bryllupstalen. Den var slet ikke skrevet til Pia, men til en helt anden kvinde, som var mere imødekommende overfor mig. Det er også, derfor jeg bryder sammen, mens jeg står og taler.

Frank er dog en smule irriteret over, at DR har valgt at bruge så mange tude-scener i programmet.

- Jeg græder jo normalt ikke så meget. Men nu har jeg jo været gift to gange tidligere, og jeg kommer åbenbart altid til at fælde en tåre, når der er bryllup.

Simon og Mie fra DR's 'Gift ved første blik' er blevet skilt
Simon og Mie fra DR's 'Gift ved første blik' er blevet skilt

Mange har sikkert undret sig over Franks deltagelse i programmet. Hvorfor faen lade sig blive gift tre måneder efter, man er kommet ud af et andet forhold?

-Det spørgsmål har jeg fået rigtig mange gange nu. Men jeg er bare ikke vant til at være alene. Og så var der jo flere hundrede, der stillede op. Jeg regnede slet ikke med at blive valgt. Jeg regnede heller ikke med, at optagelserne ville gå i gang så hurtigt efter, jeg havde tilmeldt mig.

Hvad i alverden tænkte Frank dog på?
Hvad i alverden tænkte Frank dog på?

Efter den akavede bryllupsdag kunne Frank godt se, at det her nok ikke ville gå i det lange løb, og han var lige ved at springe fra midt i optagelserne.

- Da vi stod i lufthavnen og skulle på bryllupsrejse, var det jo tydeligt for alle, at det ikke fungerede, og jeg tænkte, om ikke jeg bare skulle blive hjemme. Men når man har meldt sig til noget, synes jeg også, man skal gennemføre det, så jeg tog afsted alligevel.

Og så kan Frank ikke afsløre mere, siger han. Resten må vi se i de kommende afsnit.

- Jeg kan dog fortælle, at Pia og jeg er fine venner i dag, slutter han.

Bonus-spørgsmål: På Twitter er der flere, der synes, du ligner Finn Nørbygaard. Hvad er din kommentar til det?
- Haha, det har jeg hørt rigtig mange gange. Det er trods alt bedre end at ligne Jacob Haugaard.



Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Neymar til Madrid? Nu sætter Ronaldo...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Har du også fået en masse af disse...
bt.dk
Kender du ham? Brød ind til kvinde og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx